Frankrig, Alderny og Guernsey

Se foto..picture1k-053.jpg

At sige farvel til mine børn er noget jeg aldrig vænner mig til. Måske tværtimod det bliver værre jo ældre jeg bliver. Jeg græder som et vandfald og har det utroligt dårligt længe efter. Men vi har haft nogle fantastisk dejlige og intensive dage. Og været sammen om næsten alt 24 timer i døgnet. Sådan er livet jo på en båd.

 Man får ogsaa meget hurtigt nogle faste rutiner som udfylder dagen. Tidligt op og loebe eller gangtur til stranden hvor vi får den foerste tidlige opfriskning, haaret vaskes i shampo – det giver faktisk et flot resultat at vaske haaret i saltvand! Under en af disse morgenrutiner blev vi opmaerksom paa en dame som gik og samlede vore toej op paa stranden og samtidig vinkede ad os. Vi var lidt generte for vi havde ingen badetoej paa. Men damen blev ved med at vinke ad os saa vi var noedsaget til at gaa op til hende. Det viste sig at toejet som vi havde lagt paa en toer sandbanke nu var daekket med en halv meter vand. Damen smilede og synes tydeligvis at det var en god oplevelse. Ja der kan man se hvor tidevandet overrasker!Derefter rundt i byen for at finde den bedste bager saa vi kan have morgenbroed med til besaetningen. Pigerne er lige vaagnet de har tydeligvis et langt stoerre soevnbehov. Der bliver altid gjort meget ud af morgenmaden. Et liv paa havet giver en god appetit saa alle maaltider bliver noeje planlagt og tilrettelagt. Derefter paa opdagelse i byen og omegn. Vi har det store privilegium at vi bare skal faa dagen til at gaa med at se hvordan andre mennesker lever deres liv. Man er hele tiden meget opmaerksom paa vejret. Hvilken retning vinden blaeser og hvordan er stroemmen idag. Medvind er guld paa disse kanter hvor vinden 80 % af tiden er fra vest.Da vi havde sagt farvel til Thomas sejlede vi dagen efter til endnu en lille meget charmerende by med det smukke navn: ST-Valery-En-Caux Her blev vi i 2 doegn fordi der var byfest med flot musik og loppemarked. Her var jeg saa heldig at erhverve mig 100 meter af det fine reb som i danmark koster 17 kr. meteren. Den betalte jeg 40 Euro for. Fantastisk!

Senere loed vejrudsigten paa nordvestlig vind og saa er det bare med at komme afsted. Uanset eventuelt modstroem. Saa det doegn sejlede vi naesten 100 soemil til byen Cherbourg, hvor vi ankom klokken 6 om morgenen. Nu foelte vi at vi rigtigt var kommet sydpaa. Drikkevandet lugtede og smakte af klor. Men der var ogsaa smukke anlagte palmelunde med palmer som voksede paa stedet og ikke blev taget ind om vinteren. Byen mindedes i disse dage invasionen i Nordmandiget som fandt sted for 60 aar siden. Havnen vi ligger i er en typisk ucharmerende marina men fordelen er at alle faciliteter er til raadighed.

 Vi sejlede nogle dage senere videre til oen Alderni. Under denne sejlads lokkede vi naesten 10 knob med 5 knob medstroem saa vi anloeb allerede efter ca 3 timers sejlads. Her ligger man fortoejet til udlagte boejer og naturligt beskyttet for de store havdoeninger Boejerne er udlagte af havnen som man ikke kan ligge i. Saa vi tager gummibaaden ind til en pontonbro. Det er en maerkelig fornemmelse at ligge her in the middle of nowhere og spise aftensmad. En baade andaegtig og lidt koelig stemning, som ogsaa kan skyldes at havtemperaturen kun er 16 grader. Oen er engelsk og er paa 6 km2 med en fast befolkning paa ca. 2000. En meget stor kontrast til de franske byer vi har besoegt. Utrolig charmerende og utrolig engelsk.

 Nu blev vi pludselig opmaerksom paa et problem Helene skulle hjem og det kunne ikke lade sig goere fra denne oe derfor vendte tilbage til Cherbourg dagen efter naturligvis med medstroem. Flybillet og tog til Paris blev planlagt saa Helene fik en ordentlig hjemrejse til Koebenhavn. Det har vaeret en god oplevelse at have Helene ombord. Det var foerste gang hun spiste oesters og det var et herligt syn. Dagen efter sejlede vi igen til Alderney hvor vi gik rundt paa en af de utallige borge og forsvarrsvaerker som omkranser oen. Den blev i ovrigt evakueret i 1940 i forbindelse med Tyskernes invasion. De har saa udbygget de gamle forsvarsvaerker med deres egen haeslige bunkers. Et grotesk syn. Vi sluttede opholdet med afternoon the paa sejlklubben.

Nu befinder vi os paa Guernsey som ligeledes er en del af The Chanel Islands. Herfra er kursen saa mod Brest med ophold undervejs.

Jeg vil slutte med at sige tak for alle mails og Hilsner. Bliv bare ved, det er dejligt at hoere hjemmefra.

Kerstin, Helen  og Freddy

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.