Fra Sct. Pedersborg på Guernsey til Bretagne

 camaret-2-bay-of-biscay-006.jpg

Guernsey er den anden af de engelske øer som vi har anløbet og ligesom på øen Alderney overraskes man over at finde et så typisk Engelsk samfund helt tæt på den franske kyst. Her er taxfrit men alligevel rasende dyrt sammenlignet med prisniveauet i Danmark.

Næsten alt er pakket ind i plastik, det meste anrettet i portionsanretninger eller som halvkonserves lige til at sætte i microovnen. Hvor vi dog savnede vores bugnende hjemmelige fristende supermarkeder med frisk frugt.

Her blev vi i 6 dage fordi der var opstået problemer med vores batteriopladning. Alle fire batterier på samlet mere end 800 Amperetimer var simpelthen afladet. Det viste sig at være en forholdsvis enkel fejl idet et relæ var defekt. Men også vores automatiske og elektriske selvstyrer var stået af. Alt blev dog repareret til pris af 250 engelske pund. Herfra sejlede vi med en herlig vind og medstrøm til byen Lezardriux hvor vi overnattede ved en udlagt fortøjningsbøje. I en meget smuk og for næsten alle vindretninger beskyttet Vig.

Vi havde kun ligget her i ganske få timer da en hurtigående gummibåd med fire Toldere eller Duames som de hedder på disse kanter, alle iklædt flotte uniformer og pistoler i bæltet. Entrede vore skib. Det virker ret overvældende også selvom man har god samvittighed. Men det havde jeg ikke helt! På Guernsey havde vi nemlig investeret i en Navtex. Det er et instrument som modtager Vejrmelding og andre advarsler som kan have interesse for de søfarende og lige netop i det område som man besejler. Det kostede nogenlunde det samme som i Danmark men det var altså indført toldfrit. Og så skal der betales told til Frankrig. Den tilhørende nye fine antenne lyste som en projektør..

En enkelt af dem talte lidt engelsk og erklærede at de godt ville se sig lidt omkring på skibet, af en eller anden grund fik jeg fremstammet at jeg håbede at de var kommet for at hjælpe os. Der var nemlig opstået et problem da vi lagde os til bøjen.

Fordi der var en stærk strøm i floden var en stor luftfyldt boldt gledet ind mellem kølen og roret hvor den havde låst sig fast. Jeg havde nok regnet med at problemet ville løse sig af sig selv når strømmen vendte.

Men det lykkelige skete. De tidligere meget formelle toldere ændrede sig til at være utroligt søde og hjælpsomme folk. Som under meget diskussion og høje råb fik løst problemet i løbet af en halv times tid. Herefter skulle jeg blot underskrive et par dokumenter og alt var i orden. Da de forlod skibet var det med store smil og håndtryk og ønsket om good hoolydays .

En by jeg også må fortælle om er Morlaix hvor vi ankom til ved midnatstid efter en meget begivenhedsrig sejlads.

Byen ligger ca. 12 km. inde ad en flodleje og kan kun anløbes mens det er lyst. Problemerne begyndte da det viste sig at udlagte bøjer som markerer sejlrenden. Helt var skjult af opankrede små fiskebåde så vi kunne ganske enkelt ikke orientere os. Efter et par grundstødninger i det bløde bundslam var vi efter hånden så forsinket at jeg kunne forudse at vi nok skulle opgive denne tur. Derfor kontaktede jeg over VHF. Telefonen slusevagten at vi blev forsinkede. Det overhørte en anden Hollandsk båd, som meddelte at han havde været der før og gerne ville vise vej.

Nu gik det stærkt aldrig har Grand Danois sejlet så hurtig for motor med 4000 omdrejninger som giver en maxfart på 7 knob fulgte vi den ledende båd i total mørke hvor det snævre flodleje snoede sig gennem skoven. Der var flere hårnålesving der gjorde at vi næsten tabte förer båden af syne. Men det var nødvendigt at holde en høj gennemsnitsfart fordi vandet i floden ville begynde at falde i timerne efter midnat. I en beskrivelse af området stod der at floden i visse områder ville blive fuldstændig tørlagt! Vi nåede frem i øsende regnvejr og inden midnat så nu skulle vi bare lukkes ind i slusen som fører ind til en meget spændende havn og by. Men nu viste det sig at slusevagten var gået hjem! Der var kun en løsning. Vi skulle omgående returnere til det sted hvor sejladsen var begyndt! Her hjalp de stedkendte Hollænder os med at finde en tryg ankerplads for resten af natten.

Efter den oplevelse besluttede vi at droppe Morlaix. Men næste formiddag stod der en hård vind ind i floden samtidig med at det øsede ned. Så det var nemt at tage en ny beslutning, vi tog turen en gang til! Men denne gang i fuldt dagslys, men i silende regn som fik det hele til at ligne regnskov. Og igen med vore nye venner som ledende båd. Det viste sig faktisk at være en fantastisk spændende, og utrolig smuk flodsejlads. Slusevagten var på plads og vi blev lukket ind i en helt anden verden. En tryg og spændende havn. Og en meget smuk by. Tidligere har der været livlig trafik med store handelsskibe fordi der er en nu nedlagt tobaksfabrik i byen.

Vi blev flere dage i denne by fordi vi trængte til at slappe lidt af ovenpå denne krævende natsejlads men også fordi vi viste at den næste etape kunne blive særdeles krævende. Der skulle vi nemlig runde endnu et farligt område. En sejlads i farvandet mellem Bretagnes Nordvestlige del og øen Ile D`ouessant som er det yderste skær i dette farvand. I beskrivelsen af farvandet oplyses der at der kunne løbe en strøm på op til 5 knob.

Vi sikrede os at vi havde strømmen med os og da vi samtidig vist nok første gang på hele turen havde medvind fik vi sat vindroret til. Dermed var der lagt op til en mageløs sejlads. Samtidig fik vi besøg af en stor flok delfiner som kom helt hen til forskibet hvor de lagde sig i op af skibet i en svimlende fart på op til 11 knob. Herligt! Når båden styres af vindror så er skibet og sejlføring i perfekt balance og det giver en meget speciel sejlads. Denne dag skinnede solen fra en skyfri himmel og vi nåede havn i byen som har det smukke navn Cameret- Sur-Mer. Hvor er der mange smukke Franske navne! Havnen ligger lidt sydligere end storbyen Brest som er lidt mere kendt på disse kanter. Her ligger vi så og venter på den helt rigtige vejrudsigt inden den ultimative udfordring, sejladsen over Biscay Bugten.

I dag er det tirsdag den 3. august det er stabilt højtryk og den bedste vejrudsigt som vi har oplevet i de sidste i to måneder. Afsejlingsdatoen er meget tæt på men først skal der lige skiftes diesel og oliefiltre alt skal gennemgås før denne krævende sejlads som vil tage mindst tre døgn.

Vi har mødt en Franskmand som hed Joseph. Han har været på sejlferie i Danmark og han havde haft så mange gode oplevelser i Danmark. Så da han fik øje på vores flag måtte han simpelthen hilse på. Det blev til mange hyggelige timer både i Grand Danois men også i hans nye båd som han lige havde indkøbt i Bordeaux som ligger inde i bunden af Biscay.

Joseph kunne fortælle om Bretagnes spændende historie som også handler om en del af den danske historie og som er årsagen til at Bretagne i dag har en selvstændig forvaltning. Joseph præsenterede os for hans kone begge var de mørke og med brune øjne. Vi var derfor lidt overrasket over at møde Deres børn som begge var lyshårede og med grønne øjne! Det må skyldes gener fra vore forfædres vikingetogter i området! De boede alle på båden og levede af indtægter ved at opføre dukketeater. Joseph har sejlet i området i mange år og gav os det råd at vi skulle afsejle præcis klokken 1400 næste dag, så ville strøm og vind være med os.

Det er vigtigt at lytte til lokalkendte så vi følger hans råd. Næste havn bliver derfor La Corona i Nordspanien.

Kærlig hilsen

Freddy

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.