Fra Sevilla, til Gibraltar

billeder-018.jpgThe Rock” Gibraltarklippen
Det var her at vores gode ven Totte fra Arild skulle stå på klippen og spille en smuk sang på sin trækbasun! Det gjorde han ikke! Det havde han ellers lovet på en meget bevæget næsten sentimental Svensk Midsommeraften afholdt hos vore gamle venner Challa og Hasse i Arild.

Se Foto
Det gjorde han til gengæld i Sverige, dagen efter Midsommerfesten stående på den højeste og farligste klippe yderst ved Kullens Fyr. Med risiko for liv og lemmer spillede han
” Jag tycker bäst om öppna landskap”.Det var den melodi som jeg havde ønsket mig tidligt samme morgen hvor vi sad i Grand Danois cockpit sammen med hans søde kæreste og så solen stå op. Men at opleve det i virkeligheden er jo noget helt andet.
Nu er vi så ankommet til Gibraltar igen. Efter fem dage i Ceuta som er en Spansk besiddelse i Marokko. Er vi sejlet tilbage igen til The Rock hvor jeg har aftalt møde med mine kære børn.
Under sejladsen over Gibraltarstrædet blev vi igen, ligesom på den anden vej, fulgt af en speciel stor art af Delfiner det virkede næsten som om at det er den samme flok der lige kommer hen og hilser på.
På vej indtil havnen i Gibraltar hev jeg ved en pludselig indskydelse fiskegrejet frem nu skulle vi have fisk til aftensmad. Ganske rigtigt jeg fangede i løbet af mindre end en time tre stykker makrellignende fisk. De smagte herligt. Det var første gang på turen at vi fik friskfangede fisk til aftensmad! Vi har ellers haft snøren ude men fiskene kan åbenbart ikke lide mine pilke.Gibraltar er en urolig facinerende 425 meter høj klippe. Det er ikke kun os nye generationer der synes det. Den geografiske beliggenhed mellem Afrika og Europa. Samt strædet som skiller middelhavet fra atlanten. Gør den til noget helt specielt. Klippens historie begynder med de første neandertalerfolk som der er fundet spor af på stedet. Efter denne periode har alt hvad der kendes af store hærfolk forsøgt at tilkæmpe sig til herredømmet over denne klippe. De sidste 300 år er det Englænderne der med Admiral Nelson i et berømt søslag ved Cap Trafalgar tilkæmpede sig retten til klippen. Han har endog fået et musikværtshus opkaldt efter sig! Tidligere kom indtægterne til det lille samfund fra militærforlægningen. Men efterhånden som militæret er blevet nedlagt. Er det lykkedes at ændre indtægterne til at komme fra turisme. Blandt andet ved at gøre klippen told og skattefrit.
Men det siges også at Gibraltar skulle være meget tolerant overfor mere eller mindre lyssky firmaer hvor diskretion forventes at være en selvfølge. Jyske Bank har for øvrigt en filial smukt beliggende på hovedgaden!
Her findes alt det som kan sætte et barns og voksens fantasi i gang. En kæmpe dryppestenhule indrettet som katedral hvor der i dag opføres koncerter. Mange kilometre af gange med gamle kanoner opstillede for at true og afkræve told af forbipasserende skibe. Og efter sigende et helt hospital bygget i forbindelse med den sidste verdenskrig.
For foden af klippen er der i lighed med øerne i den Engelske Kanal et velfungerende samfund. Og ligesom det kan opleves i London med en meget blandet befolkning.
Inderne dominerer forretningslivet men her er også en Synagoge og jøder som med deres lille hat og specielle påklædning er meget synlige i bybilledet.

De berømte halvtamme Gibraltaraber som er haleløse lever øverst oppe fordelt på tre flokke på i alt 250 stk. De vil ikke have noget med hinanden at gøre hvis de tilfældig skulle mødes så bliver der slåskamp! En af dem tissede på min søn Thomas jakke da den sad på hovedet af ham! Det går ikke at røre ved aberne medmindre man vil have bidemærker med hjem som souvenir.
Der går en historie om at Churchill under krigen skulle have erfaret at bestanden var ved at uddø og med dem den Engelske koloni. Derfor sørgede han for at en ny flok blev importeret.

Englændernes tilstedeværelse på stedet er aldrig blevet accepteret af Spanien. Under Francos styre blev grænsen simpelthen lukket. Man var derfor tvunget til at tage en omvej fra Gibraltar med færge til Nordafrika og derfra til Spanien for at passe sit arbejde! I dag er der stadig chikane og det foregår ved grænseovergangen hvor der kan samle sig kilometerlange køer for at komme ind i det afgiftsfrie paradis. Hvor alt iøvrigt er rasende dyrt. Kun luksusartikler som sprit og tobak er billigt. Min datter Lena spurgte forsigtigt vores meget sympatiske Spansk og Engelsk talende guide om hvilken nationalitet han følte sig. Hvorpå han svarede: Vil du gå ned fra klippen! Ingen tvivl om at Han er Spansk men af politiske årsager i øjeblikket også engelsk.
Her mødte vi også to danskere. Frank som har en internetcafe og som var så glad for gensynet med os danskere at han drak sig godt og grundigt beruset.
Men også den midaldrende Kirsten. Hun har familie og børn i Danmark, men hun har besluttet at leve på Gibraltar. Hun har sin egen sejlbåd og drømmer om en solosejlads til Caribien.

Der opstår et specielt metrologisk fænomen ved klippen. Der samler sig nemlig en stor sort sky umiddelbart over klippen, når vinden blæser fra øst. Skyen dækker helt for solen så hele byen og havneområdet ligger i skygge. Samtidig kunne vi fra Grand Danois se at solen skinnede fra en skyfri himmel tre kilometer derfra inde i Spanien!
Det siges at den giver en behagelig skygge om sommeren. Men min familie som lige var ankommet fra det kolde nord og kun har otte dages ferie. De ville altså have varme. Så to dage efter at de var ankommet sejlede vi for motor rundt om klippen og ind i middelhavet. Havets temperatur var på det tidspunkt 16 grader.
Vi sejlede ned langs kysten i et trist gråvejr, anløb og overnattede i forskellige havne blandt andet Marbella. Her begyndte det at regne, heldagsregn. Derefter styrtregnede det i de næste dage, eller lige til dagen inden de skulle med flyveren hjem igen. Så er det altså at man tænker: hvor er det dejligt at have al den tid til rådighed som man har når man har valgt at gå på pension og hvor er otte eller for den sags skyld 14 dage urimeligt kort tid.
Vejret er en vigtig faktor for en vellykket sejlferie. Jeg kunne kun glæde mig over at vi havde vores dejlige oliefyr som trods alt sikrede at vi havde det både varmt og tørt i vores hyggelige kahytter.
Den sidste havn vi anløb var Benalmadena som er en eksklusiv havn beliggende lidt vest for Torremolinos. Havnen er omgivet af en hel by af hoteller og ejerlejligheder opbygget rundt om. Et kæmpe udbud af restauranter diskoteker og alt den underholdning man kan tænke sig. Men den er smukt udført og med en utrolig flot aftenbelysning.
Herfra skulle min familie hjem igen. Jeg fulgte Dem alle til Malaga og det blev til en meget bevæget afsked.

Jeg vågnede tidligt næste morgen. Der var underligt stille i kahytten. Alle de lyde som havde været en del af en meget hektisk uge var væk. Jeg var alene i Sydspanien på en lille båd. Det kunne være starten på en roman. Men det er altså også virkeligheden for en langturssejler!
Det er fint nok at være alene nogle dage. Det giver tid til eftertanke. Og jeg kan trods alt se frem til at min kone Kerstin skulle ankomme en lille uge efter. Det er to måneder siden sidst vi var sammen og så er man jo lidt spændt på at se hinanden igen!

Tiden er ved at nærme sig jul og Nytår så jeg vil slutte for denne gang med at ønske jer alle en Glædelig jul og et godt Nytår.
Kærlig hilsen
Freddy