Det Joniske Hav

 Se foto klik her.

summerfront.jpgTzaziki-, Græsk Salat med Fetaost et godt stykke brød og en flaske Retsina så er man i Grækenland, ingen tvivl om det. Sommeren startede tidlig i maj måned da Thomas og jeg efter tre og en halv times flyrejse til Athen og seks timers busrejse ankom til Prevesa ved midnatstid.

Thomas havde taget fri fra sin stressede hverdag med at passe sit firma Cabana A/S. Og i mellemtiden er han er nu også delejer af Cafe ”Kaffesundet” som han ejer sammen med sin søster Lena.

Sidst da jeg skrev et indlæg til siden var jeg bange for ikke at kunne nå hjem til Cafeens åbningsdag som oprindelig var sat til midt i februar. Men min ængstelse viste sig at være helt ubegrundet.

Flere uforudsete problemer opstod og åbningsdagen blev udsat til sidst i marts måned. Natten inden åbningen blev der arbejdet til tidligt på morgenen, hele familien og venner var i gang, og det var en stor oplevelse at kunne være til stede da døren åbnedes for de første kunder. De fleste aviser og blade har anmeldt Cafeen som har fået en rigtig god start. Lena har når dette skrives allerede slået alle forventede rekorder i omsætning! Tak til alle jer som har været forbi og fået en kop veltillavet kaffe!

Thomas skulle hjem allerede efter otte dage men vi nåede dog at få udnyttet tiden til en kvalitetssnak og lidt sejlads hvor vi tog en tur rundt om øen Lefkas med besøg i flere utroligt smukke områder det specielle ved de Joniske øer er at der er så grønt. Næsten som i den Stokholmske skærgård. Og så ligger der næsten altid en Taverna som har en lille bro hvor man kan fortøje og overnatte.

Nu havde jeg en lille uge for mig selv inden jeg skulle mødes med Peter som skulle påmønstre i tre uger.

Peter er ansat hos Falck hvor han kører redningsambulance samt underviser i førstehjælp. Han er en aktiv person og trivedes utroligt godt ombord. Der var ikke noget der var for småt eller for stort! bunden fik en overhaling fordi der var vokset noget begroning efter det tre måneder lange ophold i Prevesa Havn. Han kunne slet ikke lade opvasken stå, den stod han helt suverænt for og meget meget mere. Bl.a. fik han hevet et forsejl op af sejlbrønden det var på ca.50 m2 stort og tungt, og flot så det ud da vinden fyldte sejlet. Jeg har aldrig selv set det før. Herligt tak for det!

En uge efter Peters ankomst skulle Camilla påmønstre. Camilla er 25 år og mangler et år af sin lægeuddannelse, hun har i sit unge liv allerede rejst og oplevet meget, og været det meste af jorden rundt. Camilla er en stærk pige. Åben-, frisk og selvstændig. Deltog aktivt i alle de arbejder som er en vigtig del af at sejle en stor tung sejlbåd. Hun er en dygtig og kok og det gav sig bl.a. udtryk i at vi fik hakket kød tre dage i træk men serveret på en meget kreativ og lækker måde. Jeg behøver vel næsten ikke at tilføje at hun også kunne bage kager! Sammen sejlede vi mod nord til den nordligste ø i det Joniske Hav Korfu hvor vi sejlede ind i yachthavnen hvor vi lå i to døgn og nød byens puls. Det er første gang vi betaler havnepenge i Grækenland, det kostede 35 e. pr døgn. Pengene var givet godt ud det er virkelig et attraktivt sted.

Undervejs besøgte vi Paxoi hvor vi lagde anker i det smukkeste omgivelser og mest krystalklare vand jeg hidtil har set. Stedet hedder Lakka som ligger i den nordlige ende af øen. Om aftenen sejlede vi ind i gummibåden og spiste på en meget autentisk Taverna.

Det vil nok føre for vidt at beskrive alle de steder som vi har besøgt men et sted skal fremhæves nemlig Ithaka som er øen hvor Home`rs historie fortæller at Odysseus var konge. Her kom jeg til at tænke på min chef direktør Hans Guldager som i sin afskedstale til mig holdt en del af talen på Græsk! (Hans, du skulle være med til indsejlingen til øen et usædvanligt dejligt sted!)

Dengang i 2004 lå Ithaka uendeligt langt væk. Jeg havde drømt om engang at nå derud, men at gøre det i virkeligheden er noget helt andet Men der skulle altså sejles mere end 5000 sømil og det skal ganges med 1856 meter altså næsten 10.000 sejlede kilometer. med en gennemsnitsfart på 10 km. i timen! Og der skulle gå mere end to år før vi anløb til dette foreløbelige mål. Det er selvfølgelig ingenting sammenlignet med de strabadser som Odysseus udsættes for. Selvom jeg dog godt kan nikke genkendende til nogle af farerne. Det er især det afsnit hvor han holdes fangen af nymfen Kalypso i syv lange år der har gjort et stærkt indtryk på mig…. Jeg forstår stadig ikke meget Græsk men har dog forstået at P= r og B = v. derfor staves Taverna = Tabepna, enkelt?

Vi sejlede videre længere sydpå og nåede til den sidste af øerne, Zakinthos hvor Grand Danois For første gang blev registreret som officielt ankommet til Grækenland! Vi fik et flot dokument med en masse stempler og betalte ca. 60 e. hvorefter det var gyldigt i et halvt år. Dokumentet er ulovligt ifølge EU men sådan er der jo så meget.

Ferien slut for Peters vedkommende og han skulle forberede sin bus/færgerejse mod Athen. At sige farvel er altid svært, vi valgte at spise en ekstraordinær middag for at markere og sige tak for en herlig og aktiv ferie. Peter og jeg valgte det sædvanlige på spisekortet men derudover mixt grill. Camilla ville prøve fisken som tjeneren fremhævede som friskfanget og dagens tilbud. Dette til skræk og advarsel!! en lille ca.250 gram for hvad vi i Danmark vil kalde sølle fisk kostede 28 e eller kr.210 dkr. Ja, vi klagede og var meget utilfredse.

Camilla havde stadig en uge tilbage så vi forsatte Odysseen bl.a. til fastlandet til byen Astakos hvor vi havde planlagt at hun skulle starte hjemrejsen fra. Men den by var for trist! Man skal ikke langt fra turistområderne før at så ser det hele helt anderledes ud. Vi måtte simpelthen bare bort derfra. Det var for deprimerende Samtidig var der omslag i vejret nu lød det på risiko for poor thunderstorm og stærke vinde. Vi nåede dog at få et par herlige dage med masser af sol, skakspil og sundownere inden vi sejlede videre til Øen Lefkas hvor vi fortøjede til kajen umiddelbart udenfor busstoppestedet.

Når dette skrives er det køligt udenfor faktisk kun 18 grader. Det er midnat jeg ligger stadig i Lefkas by og her ligger jeg og afventer min nye besætning som skal ankomme midt i juni. Det er min kone Kerstin samt hendes veninde Helene. Jeg udnytter tiden til reflektere lidt over tilværelsen og måske laver jeg nogle af de småreparationer som der altid vil være på  en båd.

 Se foto.. 

Freddy

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.