Astipaia,Rhodos..

rodos-og-tyrkiet-2006-022.jpgNæste stop var øen Astipaia denne ø vil vi nok ikke glemme lige med det samme. Havnen ligger dybt inde i en fjord omkranset af høje bjerge. I dette område blæser Meltaminen. Det er vinden som især i sommermånederne dominerer med kulingstyrke og næsten altid fra det nordvestlige hjørne.Når den blæser så er der fralandsvind i havnen og man kan ligge godt beskyttet. Men blæser det pålandsvind så er der ikke meget beskyttelse, tværtimod. Og det skulle vise sig at være katastrofalt for os!

rodos-og-tyrkiet-2006-030.jpgI Astipaia findes resterne af store velholdte dele af en meget stor borgruin som i lighed med utallige andre Græske øer er igang med en større renovering af fortidsminderne. Normalt står EU står for 75 procent, og lokalsamfundet står for de sidste 25 procent.
Astipaia må engang i tiden havde været noget særligt for her er hele otte flot renoverede vindmøller. Det fortæller lidt om byens storhedstid og om hvilken aktivitet der må have været i denne by. I dag er det i lighed med de fleste andre øer turismen der satses på. Der var også et herligt lokalværtshus og da vi efter at have nydt alle de kulturelle indtryk som naturligvis også omfattede den lokale kirke, Så havde Jørgen fået nok. Aldrig i sit liv havde han på så kort tid besøgt så mange kirker.

rodos-og-tyrkiet-2006-032.jpgVi blev hurtigt enige om at det var tid til en forfriskning og da det samtidig var begyndt at styrtregne så besluttede vi os til at gå ind på et rigtigt værtshus hvor det normalt kun er lokalbefolkningen som kommer. Det ville vi nok ikke have gjort uden Stefanos! Sikken eftermiddag, imens regnen styrtede ned var vi i fuld gang med at lære Græsk dans. Bazuki musikken drønede og vi havde allerede aftalt at aftensmaden skulle foregå sammen med de lokale. Aldrig tidligere har jeg oplevet hvad Uzo kan gøre ved en stakkels Dansker.

Pludselig blev dansen afbrudt af en bil som tudede i hornet. En mand råbte ind til os at Grand Danois bankede mod kajen. Jeg skal love for at vi blev ædru og kom ned til havnen i en fart. Det var et trist syn der 10oktober-2006-015.jpgmødte os. Hele agterpartiet var trykket ind og alt udstyr som var monteret på det var knust. Påhængsmotoren til gummibåden, det kostbare vindror, et reserveanker, alt var revet af og faldet i vandet. Vinden havde vendt 180 grader og bølger på tre meters højde stod ind i havneområdet. Vi besluttede omgående at slippe agterfortøjningerne og sejle ud og fri af kajen og lade ankeret gå igen. Nu blev det ankervagt hele aftenen og det meste af natten, båden hoppede og gyngede samtidig med at den svajede rundt om ankeret. Flere andre både havde gjort det samme og der var derfor risiko for at vi skulle drive in i dem, det hele var kaotisk. Vandet var brunt af jord og fyldt med alskens drivtømmer, store gasflasker, og meget andet vraggods som med vind og høje bølger ført ind i havneområdet.
rodos-og-tyrkiet-2006-065.jpgGudskelov at Grand Danois er lavet af jern havde det været en plastbåd havde den taget vand ind og måske sunket i havnen.

Næste dag ville vi bare væk fra dette farlige sted. Vi besluttede derfor at sejle direkte til Rhodos hvor Stefanos havde fortalt at solen altid skinner og at der altid er godt vejr! Sejladsen tog atten timer og vi ankom klokken fem om morgenen. Efter en noget anstrengende sejlads fordi der stod en gammel sø med store dønninger samtidig med at der ingen vind var. Det blev derfor motorsejlads næsten hele strækningen. Da vi nogle timer senere havde fundet en dejlig havneplads og solen skinnede fra en skyfri himmel var Rhodosstrabadserne næsten glemt. Det er som bekendt kontrasterne der gør at man føler at man lever og jeg skal love for at vi nød opholdet på Rhodos. Jeg fik også talt med forsikringen som kort efter gav grønt lys, og klarmelding til at tage båden på land for reparation og nyanskaffelser. Skaden blev anslået til at koste ca. 11000.- euro eller kr. 85000.- efter at have slikket sårene et par dage og fået et tiltrængt hvil var vi igen klar til at sejle videre mod Tyrkiet en sejlads på fem timer.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s