Mødet med Myrna i Side

 Se foto klik

Det er herligt at være tilbage igen! Solen skinner fra tidlig morgen til sent aften, aftnerne er lune og havet er 24 grader. Min datter Lena, og hendes kæreste har meldt sin ankomst til først i juni så jeg har god tid til mig selv.

Jeg beslutter mig derfor til efter at have fået de siste ting på plads at sejle min første solosejlads, alene ombord til Side som ligger i Antalya bugten. ca. 200 sm. syd-øst for Marmaris.  tyrkiet-2007-side-og-malagat-011.jpg

 Der har jeg en søster som hedder Myrna som jeg aldrig har besøgt. Myrna bosatte sig der for næsten 12 år siden og er i dag tyrkisk gift og stedmor til to børn, pigen var bare et år og sønnen seks år da de blev forladt af deres mor som var blevet forelsket i en anden mand. Deres biologiske moder har ikke set sine børn siden den dag hvor hun forlod dem.

Det blev en meget dejlig sejltur. Det er en stor tilfredsstillelse at sejle i et nymalet velfungerende skib. Kysten sydpå er ubeskrivelig smuk man sejler i et øhav helt tæt på klipperne og vejret var virkelig med mig, de to første dage var der en let vind som døde ved solnedgang men de sidste to dage blæste det op til en dejlig frisk vind. Undervejs var der masser af ankermuligheder så jeg fik min nattesøvn.

Velkomsten til Side Havn var helt overvældende Myrna var mødt op med famillie og venner, samtidig ankom en stor udflugsbåd med en flok glade danskere ombord. Der blev råbt; jamen det er jo Grand Danois, og hej Freddy, hvad laver du her! Det var Anne og Annette, venner af familien som var på charterferie.

Se foto klik

Myrna er min yngste søster, hun har altid haft udlængsel, lige fra teenageårene fløjtede hun omkring i verden, pludselig fik man at vide at hun var bosat i Tyskland, så var hun gift i Sydafrika og man hørte ikke fra hende i flere år. Når hun kom hjem fra en af sine rejser var det ikke ualmindeligt at hun glemte at give familien besked om at hun var kommet hjem. Det kan selvfølgelig skyldes at vi var seks søskende spredt for alle vinde. Men noget tilhørsforhold har hun aldrig følt. Det fortalte hun mig en aften mens vi sad på familiens dejlige terrasse med udsigt til den lokale Moske. Ofte kunne man høre musik og dans i boligerne i området. Jeg fik at vide at man altid fester når de unge skal af sted til militærtjeneste som varer 24 måneder og hvor en del ikke genser familien igen. Der foregår nemlig stadig en krig mellem Kurderne i bjergene men den er meget lidt omtalt i medierne. En anden årsag til festen kan naturligvis være den at soldaten får udleveret et kort med to klip. Det kan benyttes til to besøg på et af de statsstyrede bordeller!
Myrna pegede en dag over på den lokale kirkegård og fortalte at der skulle hun begraves når tiden var inde. Selv har jeg det på den måde at min rejse først er slut når jeg kommer hjem igen. Tanken om at skulle begraves i et fjernt land (Sverige er et fjernt land) giver mig gåsehud, jeg ved godt at det er irrationelt men sådan er det!
Vi havde nogle herlige intensive dage sammen. Hele hendes familie og venner var med ude og sejle flere af dem havde aldrig været på en sejlbåd før. Vejret var fantastisk men især kvinderne led forfærdeligt af søsyge. Aldrig har jeg tømt så mange spande med bræk!
Inden jeg sagde farvel, forærede jeg mine gamle guitarer til min søsters børn. Skolen havde tilbudt at de kunne vælge at spille fløjte eller guitar. Men valgte de guitar skulle de selv bringe en med, og de hadede at spille fløjte…
En sen eftermiddag forberedte jeg igen min solosejlads tilbage mod Marmaris. Desværre tiltog vinden til hård modvind, og sejladsen over bugten tog derfor hele natten men ved daggry kunne jeg endelig skimte marinaen i Finike hvor jeg fik tanket diesel og sovet lidt. Gudskelov for selvstyrer og en velfungerende motor!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.