Marmaris,Kreta, Rhodos, Kastellorizo,Antalya,Gøcek

tyrkiet-01maj-14-juni-2008-237

Når man er sammen med sine bedste venner så er det næsten ligegyldigt hvor man befinder sig i denne fantastiske verden.  Rammerne var  igen Gøcekbugten og jeg skal love for at alle forstod at udnytte de vidunderlige muligheder. Det blev naturligvis til et besøg hos frisøren i Fethiye, hvor Christian lod sig overtale til at både blive barberet og klippet.

Se foto

Henrik insisterede og nøjedes med en barbering, men var dog lige ved at lade sig overtale til at få barberet benene, som frisøren ville udføre gratis! Derefter en tur i Tyrkisk bad hvor man bliver mishandlet på en varm 400 år gammel marmorplade!

 Franske Viv lærte os kunsten at fiske søpindsvin og spise de små røde striber, som er rogn. De ligger nede i bunden af det stikkende dyr. En del af kunsten er derfor ikke at blive stukket af de farlige pigge. De har små sorte modhagere som graver sig ind i kødet. Først nå der opstår betændelse, kommer de ud. Det skal være hunnen ellers er der ingen rogn! Og en anden del af kunsten er derfor at kende forskel på han- og hunkøn. Der er virkelig tale om en delikatesse. Et kvalificeret gæt må være at der går mindst 1000 stk. på 100 gram rogn! Viviane stod for den fantastiske forret. Derefter var det en eller anden slags rød fisk. Grillet på stranden. I en af de aller smukkeste bugte i området.,

En meget vigtig funktion ombord på Grand Danois er betjeningen af ankerspillet. Det kræver ekspertise, kreativitet, og evnen til at træffe en hurtig beslutning. Normalt vælger jeg bare en som jeg mener har de nødvendige kvalifikationer. Men nu var der pludselig hele tre direktører ombord som man kan forvente har de nødvendige egenskaber og alle var de meget tjenestevillige. I ligestillingens hellige navn må jeg konstatere at det ofte var Viviane som løb med sejren. Hun er bare så sej! Med nyindkøbte gummihandsker og med rumpen højt i vejret….Nej jeg tog ikke foto!

På denne tur fangede jeg min hidtil største blæksprutte. Men jeg blev så ivrig at jeg glemte at give at give line. Og så brækkede den snøren. Det er den samme følelse som næsten at have vundet en million.

Blæksprutter fangede jeg derimod sammen med Søren. Vi lå for anker og jeg blev pludselig opmærksom på at nogen kiggede på mig. De har meget store øjne! Det var en flok på hele fem stykker og så er det bare med at få fiskegrejet frem. De er helt vilde med en stor rød  plastikreje med nogle uhyggelig skarpe kroge. Og her lykkedes det os at hive to stykker op på båden. Dyret overgav sig dog ikke så let. Jeg fik en ordentlig stråle blæk lige i ansigtet. Nu var turen kommet til den klassiske behandling hvor man banker dyret ned i klippen. Jeg gav den 50 slag hvorefter alle hårhederne er slynget ud. Derefter skifter dyret fra at være en meget geleagtig masse til at have en hvis konsistens. Det hele blev duppet i mel, godt med hvidløg. Og stegt på en pande med masser af olivenolie. Dertil en Resinavin medbragt fra en lille ø ved navn Kastellorizo den er Græsk og ligger en kilometer afstand fra byen Kas på den Tyrkiske vestkyst. Den meget lille ø har en flyveplads og havnen kan benyttes af vandflyver. Der er vist ikke tvivl om at det er af strategiske hensyn at øen er forblevet Græsk. En ganske pudsig ting er at øen ikke findes i den Græske pilothåndbog men kun i den Tyrkiske!? Søren og jeg ankom sent aften til øen efter en lang sejlads fra Rhodos. Vinden var i starten behagelig agten for tværts men ca. 10 Sm. før øen blæste det op til stormende kuling. Vi gik for fulde sejl fordi vi regnede med at komme i læ af øen, hvilket også holdt stik. Jeg har sagt det før, Det er kontrasterne der gør at man mærker at man lever. Da vi sad foran et veldækket bord på en hyggelig Taverna. Måtte Søren erkende at noget lignende havde han aldrig oplevet.

 Søren havde jeg et kort møde med i København og jeg fornemmede med det samme at han kunne blive et godt besætningsmedlem. Han havde et stort behov for at komme hjemmefra ud og opleve. Og jeg skal love for at han var god til at udfordre skæbnen.. Allerede næste dag han var ankommet sagde han at han lige ville gå en tur op på et af de høje bjerge og overnatte! Han var et interessant menneske. En dygtig kok, havde arbejdet som kok på kendte spisesteder i København. Han var ombord i fem uger og vi manglede aldrig samtaleemner. Det er alligevel fantastisk!

Kemer ligger i Antalyabugten og er slet ikke kendt for os danskere. Det er en kæmpe luksus ferieby bygget for rige turister fra østlandene. Her står menuen ikke på dansk/svensk. Næ, den står på Russisk.Søren og jeg kom til at forvilde os ind på en bar med alt inklusive. Men vagterne må have kunne se at vi ikke var østlændinge så vi blev omgående vist ud.

Se foto

Her mødtes jeg igen, det var et år siden, med min søster Myrna og hendes famillie som kom ombord og blev i tre dage.Vi sejlede til Antalya hvor vi fik plads inde i den gamle fiskerihavn. Havnen er idag, i  lighed med alle andre steder domineret af store Gullets som sejler turisterne rundt i den fantastiske smukke ørige vestkyst I samme tidssrum valgte Søren at pakke rygsækken, tage travestøvlerne på og gik en tur op i bjergene!

Vi var i alt seks mand ombord da vi påbegyndte sommerens sejlads. Peter som jeg også havde mødt før, er afdelingsleder på DTU. Han havde aldrig sejlet men fandt hurtigt ind i sejladsens rytme og havde denne særlige evne til at løse tekniske problemer.

Se foto

I sidste øjeblik fik jeg en opringning fra Søren II. Han var fra Århus og spurgte om jeg havde lyst til at sejle til Kreta. Det var da lidt af en udfordring! Han havde to venner med sig, som  ikke havde sejlet før. De har skiftes til at skrive dagbog så hvis du læser dette så gå ind ind på deres hjemmeside og se hvad de har fået ud af turen http://atlanten2010.wordpress.com 

Efter nogle hektiske, inspirerende og pragtfulde uger med mange mennesker ombord har jeg i dag sagt farvel til Viviane og Henrik. Nu er jeg alene i en hel uge. Det er lidt af en kold Tyrker! Men jeg nyder det nu alligevel! Og der er jo nok at se til. Jeg jeg skal  finde årsagen til at drikkevandsystemet lækkede, katastrofe! Det  må bare ikke ske på en båd. Give motoren et nødvendigt eftersyn. Affedte ovnen, vaske båden ud og indvendig. Og så ser jeg frem til at Carina og hendes kæreste Andreas snart kommer ombord.

Tak til jer alle, for jeres bidrag til et indholdsrigt liv!

Freddy  

 

 

One Comment Tilføj dine

  1. Det har været som at blive en fisk igen at komme ud og sejle med Freddy. Jens hans godeven fra middelhavet sagde også om ham at han er en god kaptajn. Og meget tolerant kan jeg så tilføje, der er nysgerrig og levende som kun en rigtig sømand kan være. Han åbnede igen mine øjne for eventyret og historie om Tyrkiet og det græske øhav, som arnestedet forvores kultur. Og den findes i noget vi i dansk form ville kalde Effes.
    Der var ingen leverpostej som i det danske men sund nærende fremmedartet god mad og vi lavede den selv. Det er fornøjelsen ved at være til søs man får kontant afregning på de tiltag eller mangel på samme som venter på en i havet på havet, stranden og i den sikre havn.
    Jeg kan kun tilføje at der er rig mulighed for at opleve noget anderledes og spændende langs kysten mellem Göcek og dalaman lufthavn og så den strækning der ligger øst over mod Antalya. Den samme strækning der er mellem Antalya til Kemmer der der til et af de eventyr jeg fik på mine trave turer nemlig Olympos hvor om jeg så må sige ilden stadig brændt både i sind og hjerte. Nå nu er jeg hjemme og føler mig som en sømand med leverpostej på brillerne.

    Med vind

    Søøren Bækmark Bisper

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.