Thomas, Thomas II. Bjarne. Tyrkiet 2008

Pludselig dukkede et velkendt ansigt op blandt de mange tusinder af promenerende mennesker på havnepromenaden. Det var min søn Thomas! Jeg vidste naturligvis at han skulle komme men han kunne dog godt have sendt en SMS eller ringet fra lufthavnen!

Se foto

I Marmaris skulle vi sammmen tage imod to nye gaster som jeg ikke kendte i forvejen.  Det var Thomas II og Bjarne begge 39 år og fra København. De havde ingen sejlerfaring men ville gerne prøve livet på en lille båd. De ankom tidligt morgen, direkte fra Skanderborg Musikfestival. Vi havde lagt os for anker i Marmarisbugten og jeg hentede dem derfor i gummibåden. Det siges at fremmede mennesker er venner som du endnu ikke har mødt. Jeg skal love for at dette gamle slogan holder. Eller måske forholder det sig sådan at folk som synes at det kunne være tiltrækkende at flytte ind i en båd og leve tæt sammen med fremmede mennesker på 30 m2. sove i en snæver kahyt med dårlig luft, så må man næsten være født med et særligt socialt gen. I hverfald var der fuld fest på fra tidligt morgen til meget sent aften. De elskede livet til søs. Aldrig er der blevet snorklet og badet så meget. Undervejs blev der for første gang harpuneret en flot seks armet blæksprutte som omgående blev banket 55 gange ned i klippen. Thomas tilberedte den på panden og stegte den  i olivenolie med hvidløg. Serveret som forret med lidt citron. Derefter tilberedte Thomas II en lækker alt godt fra havet middagt med en kølig  Hvidvin til. De er begge højtuddannede indenfor computerbrancen og havde haft deres eget firma.

 Efter mere end fire måneder med pragtfulde inspirerende mennesker ombord. Er jeg nu på vej hjem til  Danmark til en velfortjent ferie! Grand Danois ligger trygt fortøjet i Marmaris Yacht Marina klargjort til den sidste store etape denne sommer.

Vi sejler ud af Middelhavet. Hvorfor?! fordi der stadig ligger nogle store uudforskede oceaner som vi endnu ikke har sejlet på. Nogle øer som jeg  har læst om, men findes de i virkeligheden! Og nogle mennesker som jeg gerne vil lære at kende. Kort sagt en masse udfordringer! Jeg glæder mig til igen at være sammen med min gamle venner Pia og Ole som skal være med på den første del af sejladsen mod de Kanariske øer. Men det er lystsejlads! hvis vejret er for hårdt. Vinden for meget imod, eller hvis vi finder et sted som vi gerne vil udforske lidt mere, ja så kan det godt tage meget lang tid før vi ankommer til øerne. Men det skulle nødigt ende som med søpølsen der lever på havets bund. Det siges at når den har fundet et godt sted at være at så æder den sin egen hjerne. Den har jo ikke noget at bruge den til mere!

 

 

.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.