Ankommet til Tunesien!

september-oktober-2008-013

Den 24 oktober har vi fortøjret Grand Danois ved kajen i Yasmin Marina som ligger ved byen Hammamet. Vi sejlede fra Marmaris den 6 september. Der gik nogle dage med at få provianteret og ikke mindst udklareret. Det viste sig nemlig at vi havde et problem.

Se foto

Af  min transitlog fremgik det at Grand Danois på papiret officielt befandt sig i et helt andet område, nemlig nede omkring Antalya altså ca. 400 km. sydøst for Marmaris. Og så kan man ikke bare sejle ud af Tyrkiet fra en anden destination! Den meget korrekte embedsmand fortalte at jeg skulle sejle Grand Danois derned. Alternativt tage bussen og forsøge at overtale de lokale toldere og politimyndigheder til at notere at båden befandt sig i Marmaris.

I denne fastlåste, håbløse situation er det godt at have en politiker med ombord! Problemer er til for at løses, og lad os Lad os fokusere på muligheder som hun sagde. En time efter sad der tre repræsentanter fra den offentlige forvaltning omkring bordet i Cochpittet på Grand Danois, efter yderligere en time og 100 euro fattigere, var problemet løst! Det er en ubeskrivelig følelse af frihed da vi endelig kunne smide fortøjningerne og sejle ud på det blå middelhav.

Kursen er sat mod de Kanariske øer 270 grader, stik vest. Men da der som sædvanligt ikke var meget vind i sejlene valgte vi at gå ind på Rhodos. Det var efterhånden ved at være sent aften og mørkt, og så kan det være lidt vanskeligt at orientere sig. Konsekvensen var at vi med en relativt høj fart af 5 knob gik på en stor sten. Det gav et kæmpebrag. Ole styrede og blev slynget ind mod rattet og fik trykket nogle ribben. Det gik værst ud over Pia som stod i cockpittet, hun blev slynget ind mod en skarp kant ved kahytsnedgangen. Jeg selv stod ved masten og var igang med at tage sejlet ned, var helt uskadt. Vi var dybt bekymrede for Pia. Lungerne var kollapset og hun kunne næsten ikke trække vejret. Vi kom dog hurtig fri af grundstødningen og sejlede forsigtigt videre ind i havnen hvor Pia fik en cocktails af forskellige stærke piller som dels gjorde hende smertefri men også gjorde at hun faldt i en dyb søvn på sin køje. Til vores store glæde kunne vi næste morgen konstatere at hun havde det meget bedre.

Det er anden gang på min “jordomrejse” at jeg oplever et alvorligt uheld med Grand Danois. Jeg kan ikke lade være med at glæde mig over at båden er udført i jern! Hvis båden havde været udført i glasfiber så var vi ikke sluppet så let med at malingen på kølen var skrabet af. Glasfiberbåde minder i konstruktionfra-marmaaris-til-1561en meget om et æg! En grundstødning medfører utallige små revnedannelser i skroget samtidig med at kølen som er boltet på ofte forskydes hvilket igen kan medføre skader som først viser sig flere år senere. Jeg har en bekendt som havde haft en grundstødning med en glasfiberbåd. To år efter da båden skulle på land faldt kølen af! Vores ekkolod var desværre defekt og kunne under normale omstændigheder havde give alarm og grundstødningen kunne være undgået. Det er ingen undskyldning! GPS. Kortplotteren viste klart at vi var alt for tæt på udkanten af et rev. Vi blev nogle dage på Rhodos for at komme os ovenpå uheldet. I havnen mødte jeg helt tilfældigt min musikalske ven Jens og hans dejlige Italienske kæreste, Laura. Pia var nu helt frisk og vi kunne allesammen næste aften slappe af med musik og sang! På Rhodos skulle også Anders påmønstre, Anders er en sejlerven til Pia. Han ville bare med ud og sejle, om det så kun var for otte dage. Det kan være svært at kombinere korttidsferier med sejlads og flyrejser, så det blev en meget dyr fornøjelse for ham! Sammen forsatte vi vestpå og sejlede ind til Lindos. da.wikipedia.org/wiki/Lindos En fantastisk smuk naturhavn! Den ligger på Rhodos sydøstkyst og er næsten usynlig udefra havet, den er helt lukket af omgivende høje klipper, dog har naturen sørget for en åbning i bjerget så man lige kan klemme sig igennem med en lystbåd. Højt hævet over havet ligger der naturligvis et tempel bygget før BC. Det var svært at løsrive sig fra dette vidunderlige sted, men planen var jo at vi skulle til de Kanariske øer, så vi havde jo en “overordnet” plan som Pia udtrykte det!

Den næste ø var Karpathos der havde vi en meget speciel musikalsk oplevelse som skyldes at Ole skulle have repareret sine briller! Derfor gik han op i byen og ind til den lokale guldsmed! Her viste det sig at han og guldsmeden meget hurtigt fik en god snak. Vi besøgte ham senere og havde en utrolig musikalsk oplevelse. Den flotte forretning blev helt overgivet og i baglokalet som også var værksted, hvor guldet lå og flød alle vegne, sad guldsmeden sammen med en bekendt og underholdt os med sang og spillede på en række specielle græske instrumenter. Det var en meget smuk aften og da vejrudsigten på vores Navtex lød fornuftigt besluttede Pia og jeg at tage en natsejlads videre mod Kreta. Pia styrede det meste af natten mens jeg faldt i søvn i cockpittet, Ole og Anders var for længst gået til køjs. Nu skulle Anders finde en hjemrejse og det blev fra øen Kasos hvorfra han kunne tage et fly videre til Athen. Vi andre forsatte voseptember-oktober-2008-032res Odysse`videre mod Kreta. Umiddelbart inden Chania er der en meget øde ø som hedder Dia her tilbragte vi to dage dels fordi vandet var så utroligt klart og lækkert. Men også fordi der var ideelle muligheder for at betragte en totalt sort nattehimmel. Pia elsker stjerner og valgte at overnatte på gummibåden på fordækket. Her tror jeg at Pia fik sin største åbenbaring med stjerneskud, måne og stjerner! Vi anløb Chania sent aften og kunne konstatere at vores C.map  (computerkortsystem)  ikke helt svarede til de faktiske forhold. En bølgebryder er etableret udenfor havnens åbning og var ikke afmærket som vist på kortet. Det var anden gang inden for kort tid at vi blev chokerede på Dia sejlede jeg ifølge computerkortet direkte ind og henover en lille ø, men den eksisterede altså ikke i virkeligheden! Chania er en stor oplevelse og er et af danskernes foretrukne chartermål. Hvilket vi også oplevede, vi fik nemlig besøg af Michael, hans kone og hans søster, samt Anna og hendes mor. Michael har jeg et specielt forhold til, han var nemlig med på de første prøvesejladser med Grand Danois. Der skete det at vi sejlede med vinden agterind, jeg stod ved roret og pludselig drejede vinden og vi fik vi en ukontrolleret bomning hvorved Michael, som stod oprejst i cockpittet fik en talje fra bommen i hovedet det gav ham en blodig flænge på 6-8 cm. Vi fik ham dog hurtigt på skadestuen. Uheldet medførte at jeg flyttede skødepunktet som tidligere var på kistebænken ved kahytsnedgangen til området over skydelågen på kahytten. Ud fra den filosofi at man skal være i sikkerhed når man opholder sig i september-oktober-2008-065cockpittet! Han har stadig et flot ar. Jeg tror ærlig talt ikke jeg havde kommet af sted på denne mit livs sejlads hvis skaden havde været mere alvorlig, men sådan er livet jo, fyldt med tilfældigheder. Når man sejler får man ikke meget motion Ole og jeg havde derfor set frem til at foretage en 18 km. lang vandretur gennem den berømte Samari kløft. Jeg skal love for at det kunne mærkes bagefter. Udover at jeg mistede en storetånegl, så var mine muskler stenhårde, jeg kunne næsten ikke gå i flere dage efter. Ole påstod at han ikke havde nogle gener, men det tror jeg ikke på! Det var svært at løsrive sig fra denne dejlige ø. Men da også Ole begyndte at tale om det overordnede mål, ja så provianterede vi igen til langturssejlads denne gang mod Malta.

Jeg kan nu se tilbage på en åben hav sejlads som tog seks døgn. Distancen var på ca. 500 sm. eller 926 km. de første dage var der ikke meget vind eller også var den imod og om aftenen lagde vinden sig fuldstændigt, med det smukkeste havblik. Da båden lå fuldstændig stille, valgte vi at sætte ankerlys og gå til køjs. Det er en meget mærkelig fornemmelse bare at gå til køjs på åbent hav. Men vores beholdning af dieselolie strækker sig kun til ca. 50 timers sejlads så vi var tvungen til at rationere og kun bruge det i en nødsituation. Ellers gik dagene med fiskeri, dog uden at vi fik noget på krogen! På sådan en lang distance kan man virkelig bruge begrebet at frådse i tid. Det er utroligt så mange timer man kan få til at gå ved blot at sidde eller ligge og kigge ud over et øde hav. Maltas vejrudsigt er kun for 24 timer ad gangen og strækker kun 50 sm. radius af øen. Da vi endelig kunne modtage signalet på vor Navtex var vores position stadig ca 125 sm. fra øen. Nu lød udsigten på sydvestlig vind styrke syv til otte beaufort. Det er hård kuling til storm, og der var stadig mange timers sejlads, før vi kunne være i læ af øen. Men nu var der ikke noget alternativ og det blev en hård sejlads med bølger på op til seks meter og vinden foran for tværs dvs. bidevindssejlads. Det var nødvendigt at krydse for at holde øen op. En kæmpebølge druknede fuldstændigt cockpittet. Overalt var der selvlysende morild, selv tovværket blev oplyst. hvis vejret ikke havde været så barsk så ville man måske nok havde kunne nyde det utrolige skuespil. På denne sejlads gjorde vi en opdagelse. Når sejlene er ordentligt rebede og i balance så styrede båden sig selv på den rigtige kurs uden brug af autopilot som jo bruger strøm. I realiteten kunne vi godt være gået til køjs. Det er jo meget begrænset hvad man kan gøre i sådan et vejr og risikoen for at møde andre både er minimal. Man får virkelig respekt for naturkræfterne i læ af det lille sprayhood kunne vi sidde relativt sikkert og se kæmpebølger løfte Grand Danois op og ned. Det er i sådan et vejr at det viser sig om kaptajnen lever op til sit ansvar og det foregår ikke mindst når båden står på land i forbindelse med klargöringen og forberedelserne til årets sejlads. Vi mistede dog vores Dingy/gummibåd som var fastsurret september-oktober-2008-140på fordækket. Tovværket var simpelthen revet over og båden forsvundet i løbet af natten uden at nogen havde set det. Vi blev derfor ekstra opmærksom på hvor vigtigt det er at alle benyttede sikkerhedsseler. Det er dårligt kammeratskab at falde overbord! Da vi næste dag ved middagstid endelig kunne anløbe Malta var det en udmattet men lykkelig besætning der på usikre ben gik i land. Istedet for at sejle ind til hovedstaden Valetta`s prominente, overfyldte, og dyre marina. Sejlede vi ind i fiskerihavnen hvor vi over alt blev mødt med stor gæstfrihed. Vi kunne senere konstatere at vi var den eneste udenlandske lystbåd. Søkortet viser at vanddybden i havnen er mindre end to meter men vi tog alligevel chancen og sejlede forsigtigt helt ind til promenadekajen. Nu skulle Pia hjem. På grund af det hårde vejr var hun allerede blevet forsinket. Men igen ved hjælp af de lokalbefolkningen fik vi hurtigt skaffet en flyvebillet og transporten til lufthavnen blev også klaret. da.wikipedia.org/wiki/Malta

Se Foto..

Her skulle jeg også møde en ny gast som jeg havde mailet med gennem længere tid, så en tidlig morgen sad Anders på kajen og ventede hensynsfuldt til vi var stået op! Anders arbejder som dykkerinstruktør i Hughada i Ægypten. Sammen sejlede vi ud til de to andre øer som også er en del af Malta. Comino og Gozo. Comino var for 25 år siden ubeboet. Idag er der hoteller og regelmæssig bådfart til en helt vidunderlig blå Lagune hvor vi lå for anker i to døgn. Her havde vi en fantastisk udsigt bla. til en Jesuitterborg som viser at øen har været beboet engang i antikken. Det var også her at historien fortæller at Odysseus blev holdt fanget af sirenen Calypso i syv lange år. Det har muligvis været hårdt, men omgivelserne kunne han ihvertfald ikke klage på. Men det er jo en helt anden historie! På Malta skulle jeg også tage imod Jørgen, min gamle kollega fra firmaet Guldager A/S han havde kun otte dages ferie og de skulle jo bruges effektivt. Jørgeseptember-oktober-2008-240n elsker livet til søs så vi lagde kursen mod Tunesien. Midtvejs mellem Malta og Tunesien ligger en meget lille Italiensk ø,Lampedusa. Her oplevede vi for første gang at se en flok sorte flygtninge komme ind med Coastgarden. Vi er flere gange blevet advaret om hvordan man skal forholde sig hvis man møder bådflygtninge på åbent hav. Vi har pligt til at hjælpe dem hvis de er i nød-, og det er der vist ingen tvivl om at de er. Men sejler man for tæt på risikerer man at de desperate mennesker overtager båden. Man skal holde sig i kommunikationsafstand tilkalde hjælp og sende proviant og vand til de nødstedte. Hele sejladsen medregnet opholdet på øen tog tre døgn vejret var meget skiftende med vind fra forskellige retninger, et imponerende fyrværkeri af lyn, torden og regnvejr fulgte os det meste af vejen. Ved middagstid anløb vi Hammamet i strålende strålende solskin, havtemperaturseptember-oktober-2008-355en var 24 grader. Vi blev modtaget af vinkende Tunesiske fregatter. Det er gamle fiskebåde som ombygges til dårlige kopier af gamle fregatter. I pendulfart og med piratflag i masten sejler de turister ud i middelhavet med høj musik og dansende besætning ombord, alt inklusive! Niels har efter flere års ophold i Ægypten en del erfaring med arabere. Så ham tog jeg med ind til indklarrering hos politiet. Der blev jeg iøvrigt, ikke særligt diskret opfordret til at give et kontant bidrag til politiet. Det var første gang jeg oplevede det, og svarede nok lidt forvirret på anmodningen. Men da vi skulle videre til Tolderen, så hjalp politiet med at vise vej, og hele vejen gik han med hånden fremme. Han fik ikke nogen penge! Hammamet er en del af den højtudviklede turistindustri i Tunesien. Langs den flere hundrede kilometer lange sandstrand er der bygget eksklusive byer og hoteller. Marinaer er anlagt dels for at skabe lidt miljø men naturligvis også fordi der er hård valuta at hente! Men man skal dog stadig kun få kilometer ind i i landet så er man i middelalderen. Grand Danois er den 24 oktober 2008 gået i vinterhavn i Marina Yasmin, ved byen Hammamet. dk/SLGImages/SiteID29/pdf/HAM.pdf Jeg har betalt havnepladsleje for et halvt år ca. 1.200 euro. Jeg ville naturligvis helst have haft båden på land men det viste sig at bådejere ikke selv må arbejde med båden, det er forbeholdt havnens personale. Jeg fik et skriftligt tilbud som langt overstiger det budget som jeg er tvunget til at overholde, så maling af skroget bliver udsat til en anden gang. Efter at have fortøjret Grand Danois tog hele besætningen ind til Tunis hvor vi indlogerede os på et billigt hotel midt i byen. Det lykkedes os hurtigt at finde nogle flybiletter til fornuftige priser, så nu er jeg igen hjemme i Danmark igen og er i fuld gang med at forberede næste års sejlads. Jeg regner med at vi sejler nordpå langs med den Tunesiske kyst og senere mod Sardinien, videre mod Balearene, dvs. Menorca Mallorca og Ibitsa. Derfra går sejladsen igen videre vestpå mod de Kanariske øer. Og senere over Atlanten mod Caribien. Vi tager os god tid undervejs til at opleve de nye miljøer! Har du lyst til at deltage på dele af turen så skriv et par ord om dig selv til Freddy@suntrip.dk

One Comment Tilføj dine

  1. Elizabeth siger:

    Hej Freddy!
    Det var meget spändende läsning må jeg sige! Vil bare önske dig og din besätning rigtig god vind uden flere uheld.
    Vi befinder os lige nu i nord Finland med minus 10 grader og 21 sm så vi er helt misunderlig når vi läser om din seglads.
    De kärligste hilsener
    Max og Elizabeth

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.