Fra Mallorca til Portugal

18 september 2009 004Når dette skrives ligger Grand Danois for anker i floden Alvor som ligger tæt på Sao Vicente, Portugals sydligste spids. Efter at have sikret mig den bedst mulige ankerplads, og forsynet den 10 mm. tykke ankerkæde med to 30 kg. ankere fulgte jeg nøje tidevandets skiften fra høj til lavvande i en uges tid. Jeg kunne konstatere at der ved lavvande var mindst en halv meter vand under kølen i hele bådens svingradius. Jeg er overbevist om at man ikke kan finde en mere sikker havneplads og er taget hjem  for at holde en tiltrængt ferie! Der er nemlig andet i livet end at sejle! Det blev et dejligt gensyn med min datter Lena og den lille nye  Lisa som nu er blevet to år. Jeg skal love for at der sker meget på de tre måneder der var gået siden jeg sidst var sammen med hende. Nu kunne hun løbe, tale Lisa viktoria 2009 033sætninger, men bedst af alt, hun havde ikke glemt de børnesange som vi sang sidst da hun var ombord! Vi ankom til flodindløbet en tidlig formiddag efter en fantastisk flot sejlads fra Tarifa som er Spaniens sydligste punkt. Tarifa er berygtet fordi der blæser en hård vinde ofte med kulingstyrke 300 dage om året. Og ganske rigtigt i havneindløbet blev vi mødt af en sindsyg kraftig vind af stormstyrke. Min nye Rutland 913 vindgenerator begyndte at lyde som en jetjager under opstart indtil den omsider eksploderede ! Alle vingerne var flået af.  Med motoren på fulde omdrejninger lykkedes det os at komme ind i havnebassinet hvor det rebede storsejl blev taget ned. Der var et par andre sejlbåde i august 2009 015havnen og det er dejligt at opleve at der stadig er  hjælp at hente når det er krisevejr. Tarifa er en gammel turistby og berømt bland surfere men fiskerihavnen er absolut ikke noget atraktivt sted. Efter at have tilbragt en urolig nat hvor fortøjningerne sprang pga. den hårde vind og tidevandsforskelle på op til tre meter valgte vi næste morgen at forsætte sejladsen. Vinden var nordøstlig og havde aftaget til almindelig kuling vi kunne derfor nyde en fantastisk sejlads med fralandsvind og små bølger. Undervejs blev jeg mere og mere opsat på at sejle op ad floden Alvor som jeg besøgte første gang for næsten fem år siden. Her skulle jeg sige farvel til Mia Se foto som havde været ombord i 20 dage samt Bengt og Aili som havde sejlet med fra Gibraltar. Sammen september 2009 016valgte vi forinden at besøge Ceuta som ligger i den spanske enklave i Marokko. På denne distance havde  jeg lovet besætningen at vi ville få besøg af delfiner, og ganske rigtigt kom en flok helt hen til båden og fulgte os et stykke af vejen. Det blev også til et besøg ind i Marokko. Ved toldovergangen havde vi den specielle oplevelse at vi blev checket for svineinfluenza hos lægen som havde sit praksis i et skur ved siden af tolderen. Han målte med et elektronisk apparat om vi havde feber, det havde vi ikke og  fik så lov til at gå videre! Det var svært at frigøre sig fra den tanke at lægen måtte kunne bruge sine kundskaber bedre. Ved grænseovergangen flokkes en stor skare af mennesker som viste os deres åbne sår og vanskabte lemmer.  Vi ville besøge byen Teouan som ligger ca 40 km. fra grænsen. Jeg har august 2009 015tidligere oplevet Mesinaen og byen sammen med min broder Alex. Dengang var det  en dårlig oplevelse fordi vi blev “hjulpet” af en selvbestaltet Guide som efterfølgende truede os til at skulle betale 30 euro. Det fik han nu ikke, jeg hader nemlig at blive manipuleret eller truet ad. Men klog af erfaring  benyttede vi derfor en autoriseret guide som inklusive taxa skulle have ialt 30 euro for turen. Det blev til en spændende rundvisning  i et samfund hvor man oplever at tilværelsen er gået i stå for hundreder af år siden. Alle former for håndarbejde findes her. Her sidder man stadig og  håndsyr sko i ganske små værksteder, bageren arbejder i en jordovn som er gravet ned et par meter under jordniveau, æg produceres af hønsene som går rundt i baglokalet.  http://whc.unesco.org/en/list/837

Mallorca  (Se foto)

Med skiftende besætninger har jeg denne sommer sejlet mere end seks uger rundt og rundt om Mallorca. Her mødte jeg næsten tilfældigt bla. min gamle kollega Hanne Mette (Se foto) som med sin søde famillie havde lejet hus i Porto del Soller. Kerstin og jeg  havde lagt anker ud for den berømte kløft  Cala De La Colobra ikke så langt derfra og de tog resolut en taxi og kørte til stedet. Det blev et dejligt gensyn midt i en indlandssø  med vand til knæerne tog jeg imod dem.  Sammen sejlede vi ud til Grand Danois som lå for anker i bugten, og  nød en dejlig eftermiddag. Senere sejlede vi ind til den fantastiske naturhavn Porto del Soller hvor vi lagde anker. Det vil føre for vidt at nævne alle de mennesker som har været ombord fra Mallorca denne sommer. Men september 2009 030ingen tvivl om at Mallorca er danskernes foretrukne feriested! Vi lå for anker i utallige smukke Calaer og  indsøer, men da der jo til stadighed er forskellige behov der skal dækkes både hos besætningen og båden så er det uundgåligt at frekventere en havn engang imellem. Så vi var i havn i Palma Marina flere gange. Der koster en havneplads 110 euro for et døgn, men så har man også adresse lige op til Katedralen og hovedgaden som fører ind til byens charmerende centrum. Der findes kommunalt ejede havnepladser til omkring det halve men de er ofte optaget. Og som noget nyt skal der reserveres i forvejen, altså ringe til et spansk telefonnummer, det er ikke blevet nemmere at være fritidssejler! 

Den 16 august havde jeg aftaler med tre nye gaster som skulle sejle med til Gibraltar. Det varaugust 2009 026 lidt af et socialt eksperiment at samle tre helt fremmede personer som kun har det tilfælles at de alle har forskellige erfaringer med at sejle men med lysten til at afprøve sig selv på en langturssejlads. Efter et par dage på Mallorca afsejlede vi mod Ibiza hvor vi lagde anker i en beskytte bugt. Her oplevede vi det vilde varme og vovede Ibitza som jeg ikke troede eksisterede mere men det trives stadig i bedste velgående. Vi sejlede langs med øen og  fandt yderligere et par gode ankerpladser så der blev god tid til badning og snorkel. Inden vi afsejlede skulle vi dog lige opleve en irriterende grundstødning. Jeg plejer at opdele grundstødninger i tre grader. Den kontrollerede som kun finder sted i magsvejr og hvor man under stor forsigtighed forventer en grundstødning. Lidt det samme som lige at kysse bilen bagved ved august 2009 044en parkering!  I havblik og med ingen vind tog jeg chancen at sejle for tæt på land. Jeg tog fejl af hvad jeg troede var sandbund. Det viste sig desværre at være flade hvide sten og Grand Danois gled længere og længere ind på lavt vand. Heldigvis lå der mange nabobåde og på et tidspunkt kom der folk til som havde set at besætningens anstrengelser ikke rigtigt førte til noget. Nu fik vi hjælp af en motorbåd som tog fat i spilerfaldet og krængede båden samtidig med at jeg gav motoren fulde omdrejninger og efter en times anstrengelser kunne vi sejle videre. Endelig er der den grundstødning der bare ikke må ske og som skyldes manglende opmærksomhed! I hårdt vejr går man ikke på grund, det er simpelthen forbudt, fordi man altid holder skibet langt væk fra mulige rev, grunde og land! Nu var kursen sat mod Allicante, igen en spansk Marina som allerede med sin paladslignende  reception signalerer at her skal man altså kun opholde sig hvis det er højst nødvendigt. Vi nøjedes med at spise morgenmad, men det tog ikke mange minutter før en uniformeret vagt bad os forlade havnen! Her havde jeg en aftale med Mia, en pige på kun 19 år skulle påmønstre, hun stod inde på kajen og ventede på os. Jeg havde advaret hende mod at besætningens gennemsnitsalder lå et godt stykke over de 50 år alligevel valgte hun at sejle  med  på hele distancen til Portugal. Det er vigtigt at have mindst en pige ombord. Så det hele ikke går til i mandehørm! (se foto)Vi sejlede ind til Cartegena en smuk og dejlig by med masser af spændende historie http://en.wikipedia.org/wiki/Cartagena,_Spain. Havnen er kommunal og  en overnatning  koster 30 euraugust 2009 023o. Nu var kursen sat mod Marokko til byen Melilla som tilhører Spanien. Distance var på omkring 150 sm. som vi tilbagelagde på 70 timer. Undervejs oplevede vi flere gange delfiner som kom op på siden af os. Bølgerne var meget uregelmæssige en blanding af strømsø og gamle dønninger og Mia og Gunnar havde problemer med søsyge. På lange distancer er det ikke tilstrækkeligt at være en dygtig sejler. Et godt humør og evnen til at dele smilet med de øvrige besætningsmedlemmer er helt afgørende for en vellykket sejlads og jeg skal love for at både Anders og  Gunnar gav deres fulde bidrag under opholdet ombord, Mia behøvede ikke at gøre andet end bare at være tilstede!  Vi anløb Melilla sent aften og blev hjertligt modtaget af havnepersonalet som ikke kunne tale et ord engelsk men men det begrænsede ikke vores kommunikation. Byen har i flere hundrede år  været opdelt i et både Spansk, jødisk og et arabisk kvarter og alle lever i fredelig sameksistens. Her var prisen på en overnatning ti euro hvilket kun kan skyldes  at havnen endnu ikke er så kendt blandt sejlere!  Vi lå flere døgn i den spændende by som til lejligheden havde arrangeret en kæmpe byfest som vi naturligvis tog del i. Det var interessant at se hvordan kvinderne klædte sig ud i ålestramt flaminco tøj, også børnene som forældrene stolt fremviste. Børnene stillede sig scenevant op i positur hvis man fotograferede dem. De leger ude til sent på natten, ja det er som om at festen først starter et godt stykke efter midnat. Efter tre dage var vi mætte af bylivet og satte kursen mod Gibraltar en distance på omkring 100 sømil. Anders havde planlagt sin hjemrejse herfra og Gunnar der på grund af søsyge ikke havde været helt på toppen valgte at afmønstre. Mia og  jeg afventede ankomsten af  en ny besætning og benyttede tiden til at kigge lidt på det fantastiske bjerg med de sjove aber som jeg tidligere har beskrevet da jeg var her for fem år siden. En synlig forskel fra dengang var iövrigt meget tydelig der var ikke mange af de store luksusmotorbåde i millionklassen! Og de få der var tilbage var forsynet med et skilt at de var til salg og at man kunne henvende sig til den lokale bank. Noget godt er der kommet ud af finanskrisen!

DANMARK

Hjemme igen! Ja jeg er hjemme igen, og alt det der savnes når man er væk hjemmefra skal indhentes!  Allerede den 24 oktober  er jeg tilbage igen. Sejlene skal gennemgås af en sejlmager, Der skal monteres flere solceller så batterierne kan klare den hårde belastning. Og så er der 100 andre småting som lige skal gennemgås. Det er en stor belastning for skibet og en stor udfordring for hele besætningen at sejle i flere uger uden mulighed for at gå i havn.  Vi starter sejladsen fra Portugal omkring den 01 november og forventer at anløbe Grand Kanaria en uge senere. Vi forsætter sejladsen omkring den 21 november og så er kursen sat mod Caribien. Grand Danois har gennem de sidste fem år bevist at skibet kan holde til det meste . Vi er godt forberedt!

One Comment Tilføj dine

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.