Livet i Caribien

 

Grand Danois ligger for anker i Rodney Bay på øen St. Lucia. Det er idag 5 april påskemandag solen står som altid højt på en skyfri himmel! og havtemperaturen er 28 grader. Påsken bliver fejret med en ordenlig fest herpå stedet hvor 80 procent af befolkningen er katolikker. Ole og jeg har lige været inde på stranden og oplevet lokalbefolkningen som helt klart bruger højtidsdagene til at lave en kæmpeparty ud af det, med en blanding af religiøse hymner og Reggae. Det hele ligner en 1 maj i fælledparken! Vi var inde i den lokale kirke og vi kan konstatere at jesusbarnet her i disse omgivelser naturligvis er sort!  Se foto

Vi har lige købt flybilletter til danmark pris kr. 6000,- retur/person. Vi begynder hjemrejsen den 20 april, så vi har rigelig med god tid til at få ordnet alle de praktiske forhold omkring Grand Danois som skal efterlades på øen i det næste halve år. Nu har vi en dato for afrejse og da hjemlængslen er stor begynder det at være svært at udfylde ventetiden med noget fornuftigt men vi har dog fået læst en masse bøger.

Barbados var den første ø vi anløb til efter Atlanterhavssejladsen  hvor besætningen ombord var kærsterne Marie-Louise og Anders. Pia-, Niels og-, Anders 2. og mig selv. Der var flere vigtige ting der skulle repareres inden den videre færd. Vi havde fået en flænge i rulleforsejlet. Ankerspillet var defekt. Og det værste af det hele gummibåden var fortøjret ved en bro og jeg var ikke opmærksom på de voldsomme dønninger som kan opstå på læsiden af øen. Vi havde været ude og spise en dejlig middag og da vi vendte tilbage sent aften fandt vi gummibåden med bunden i vejret og med en stor flænge i den ene ponton. Påhængsmotoren var faldet af og lå på havets bund. Nu var gode råd dyre! Men Niels og Anders 2. gik ind på det lokale værtshus og kom snart roende tilbage i en lille båd som havde ligget gemt i en have,og var fuldstændig tilgroet. Det lykkedes efterhånden at få alle sejlet ud til Grand Danois som lå en halv sømil fra land og dagene gik med at få lappet gummibåden. Dykkere fandt påhængsmotoren, den  så ikke godt ud efter næsten tre dage i vilde dønninger. Men den ihærdige og effektive besætning klarede at få det hele fikset på mindre end en uges tid! Niels fandt ovenikøbet tid til at give en heldags undervisning i dykning med udstyr og flasker, som Pia og jeg samt nogle venner fra en anden dansk båd deltog i.

 Fra Barbados sejlede vi til St. Lucia. Det første jeg foretog mig der var at installere et tiltrængt nyt toilet! Her ankom min kone Kerstin og hendes søn Tobias tids nok til at  vi kunne fejre julen sammen. Jeg havde bestilt hotel til den første nat, det var trods alt næsten tre måneder siden vi sidst havde været sammen, så der var rigtigt meget der skulle indhentes! Vi var otte ombord  juleaften og det blev til en meget, meget varm jul fejret med gode venner hvor vi alle følte at vi havde været sammen om noget unikt- Det blev en jul fejret i meget eksotiske omgivelser, med masser af  den lokale  Mounte Gay rom og  Pinacolada serveret i store glas. På St.Lucia afmønstrede Marie- Louise og Anders  som tog videre på deres rundrejse i  Caribien. Vi andre forsatte sydpå direkte til Tobago  hvor de ca 100 sømil blev tilbagelagt på halvandet døgn. Vi fejrede Nytåret i Pirat bay ved byen Charlotteville en meget lidt turistet by og med en ankerplads helt omgivet af grøn regnskov. Her levede en stor flok Pelikaner og jeg blev aldrig træt af at se på de lidt klumpede fugle med deres store uformelige næb og store øjne gav anledning til den daglige underholdning når de plumpede ned i havet efter fisk. På Tobago afmønstrede Niels som skulle tilbage til sin sin kæreste og sit dykkerinstuktørjob i Hugarda i Ægypten, og Anders2 som havde lovet sin arbejdsgiver at komme hjem og passe sit arbejde!

Pia, Kerstin, Tobias og jeg sejlede igen tilbage til St. Lucia. Vinden var dog ikke helt som forventet vi valgte derfor at tage et smut forbi St.Vincent hvor vi lå for anker i Cumberland  Bay om aftenen spiste vi på Mojito en restaurant som er berømt for deres drink. Allerede dagen derpå forsatte vi igen mod St. Lucia hvorfra resten af besætningen fløj hjem. Nu var jeg helt alene og havde endelig tid og overskud til at tage fat på alle de reparationsarbejder og andre irriterende småting som havde vist sig ikke at fungere ordentligt på Atlanterhavsturen. Til St.Lucia ankom også min søn Thomas og han søde kæreste Heidi som jeg tidligere har skrevet lidt om. Mine næste gaster var mine gamle venner Ole og hans nye søde kæreste Åsa. samt Martin, som jeg tidligere har skrevet l om i afsnittet om Karnevallet i Trinidad. Vi sejlede  tilbage ad den efterhånden velkendte ørække til St.Lucia hvor jeg skulle tage imod vores nye gast Ida 29 år og lige uddannet læge. Hun var anvist af www.ftfl.dk og skulle være ombord i fire uger. At det blev en herlig tid er næsten en underdrivelse! Jeg har oplevet det tidligere at helt fremmede mennesker mødes på en lille sejlbåd. Og så viser det sig at vi passer utroligt godt sammen! Efter at have deltaget i et Street Party som startede ved solnedgang og sluttede ved solopgang med deltagelse af masser af fantastiske, rastafejar mænd/kvinder, forsatte sejladsen nordpå mod  Guadolupe som var vores nye mål.

Mellem Guadolupe og Martinique som fører fransk flag ligger en lille ø på størrelse med Bornholm som hedder Dominica, her taler man Kreolsk eller engelsk. Dominica blev nok dette års største oplevelse vi faldt helt for den fantastiske vulkanø hvor ca. 60 procent er regnskov Der findes ca 360 små og større floder og utallige vandfald. De har så meget drikkevand at de kan eksportere til de omliggende øer der lider af vandmangel. Vi deltog i flere udflugter bl.a  en rotur op ad en flod som hed Indian River med et helt utroligt liv.Ingen farlige dyr ikke engang myg! Igen oplevede vi en befolkning som tog meget venligt og flot imod os.

Nu er vi igen tilbage til det efterhånden kendte udgangspunk St.Lucia hvor vi har selskab af Linda og Jesper, deres båd heder ekliptika www.sy-ekliptika.dk De har sejlet i caribien i mere end tre år. Jeg mødte Dem i december hvor vi holdt en hygglig julefrokost sammen og siden har vi holdt kontakten med op til flere hyggelige sundownere! De har besluttet at båden skal blive på øen de næste seks måneder og jeg har besluttet at jeg følger dem!

4 Comments Tilføj dine

  1. Jan Jensen siger:

    Det ser godt ud må jeg sige, er der ingen tekst til?
    Her ok i greece men problemer forude som du måske har hørt lidt om. Nå danske håndværkere kan nok klare sig over alt på jorden.
    Knus fra Poros, Greece

    Like

    1. suntrip siger:

      Hej Jan dejlig at høre fra dig!
      Jeg har ikke hørt om nogen problemer send mig gerne en Email!

      Like

  2. Jan Jensen siger:

    Hej Freddy.
    Her kradser krisen, jeg misunder dig dine oplevelser, af nogle jeg kender fortjener du i stor stil din rejse.
    Vi er oppe imod stigning i momsen og stor nedsat offentlig løn 20 procent netto.
    Til gengæld har jeg fået skipper job for græsk rigmand til små ture i antik berømt båd. Og løn året rundt.
    Tak for dine beskrivelser.
    kh Jan J

    Like

  3. Anne Sofie siger:

    Takk for tipset Freddy. Sitter totalt nedgravet i bøker og leser til eksamener. Men nå ble jeg så til de grader inspirert og sendt ca. 7500 km sør-vest! Det var koselig =D

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.