En forrygende hurricanstart i Caribien!

Efter at havde overlevet en hurricanes og derudover  være vidne til at ens nære venners båd forliser. Jamen jeg indrømmer at jeg bare ville bare hjem! bort fra dette mareridt.

Men livet går jo videre og  jeg har aftaler med to nye gaster som skulle påmønstre i Castrice.  Efter at jeg havde sagt farvel til Preben og Marie samt Linda og Jesper i Wiux Fort. Sejlede jeg Grand Danois til Castrice som er hovedbyen på øen. Min nye gast Norske Torill ankom lettere forsinket sent på aftenen med en taxa hvor chauføren flere gange bekymret  spurgte den unge og  meget  lyse pige, hun kom direkte højst oppe  fra det aller nordlige Norge. Om det virkeligt var rigtigt at hun bare skulle stilles af ved havnen hvor en båd ventede på hende!

Signe ankom nogle dage senere ligeledes  forsinket fordi infrastrukturen på St. Lucia var brudt sammen på grund at jordskred. Hun fik kørelejlighed sammen med to katolske nonner som var på vej til Suflièr for at hjælpe ofrene. Grand Danois lå for anker og jeg havde sejlet ind med gummibåden for tage imod hende jeg stod derfor i vejkanten og ventede. Da de så mig ubrød den ene jamen du bløder jo, jeg havde åbenbart en lille rift i panden som jeg ikke havde bemærket, så  jeg gav udtryk for at det nok var bedst at jeg fulgte med dem. Hvortil den ene svarede med et stort smukt smil; nej det er ikke nødvendigt vi beder for dig! Nogle dage efter sejlede vi til øen Martinique og  lagde anker i byen Fort the France, byen eller hele øen er virkelig Fransk! Nogle dage senere igen videre til Dominica som jeg tidligere har beskrevet.  Nu var kursen sat mod Grenadinerne som er et fantastisk øparadis med  store og meget levende rev med et rigt havliv. Undervejs besøgte vi Sufrier det mest medtagne hurrican ramte område på øen hvor syv personer mistede livet. Her mødte vi også FTLFs repræsentant på stedet hun hedder Leila og er virkelig et besøg værd. Midt i alt jordskred og pløre har hun en oase, en meget sød lille cafe hvor man kan få nogle nyheder på dansk. Her oplevede pigerne igen-, og igen et møde med den lokale varmblodige sorte befolkning. De er helt vilde med hvide piger og der er helt tydeligt  en indbyrdes konkurence igang om hvem som scorer flest!

Besøget på Tobaco Kays var utroligt vellykket vi spiste barbeque hummer hos Romeo, snorklede og så en masse skildpadder en stor Baracuda bevogtede sit domæne , og så er det bare med at vende om. Små hajer og en masse andre farvestrålende fisk.
Lidt dramatik skulle der også til i paradiset vi havde planlagt at lade os drive-, snorklende  med gummibåden henover koralrevet hvilket medførte at vi pludselig drev ind over et meget lavtvandet område hvor gummibåden fik revet en flænge i bunden. Jeg kunne hørende den hvæsende lyd fra den ene ponton og den var allerede halvtom!  Jeg fik hurtigt lokaliseret revnen og fik presset et par fingre ind i hullet. Nu var det kun  et spørgsmål om få minutter inden motoren lå under vand, og så var vi virkelig på den, så jeg fik kaldt på signe og Torill som kom op i båden og hjalp mig med at holde hullet lukket med fingrene. Imens fik vi startet motoren og så gik det ellers hu- hej tilbage til Grand Danois hvor vi lige nåede at få hejst motoren op inden den sank. Signes kæreste var nu kommet ombord og vi besøgte den eksklusive ø Mystique og flere andre øer i dette pragtfulde paradis.På øen  St.Vincent er der i lighed med de fleste andre øer en vulcan, 1000 meter høj, det lyder jo ikke så voldsomt så den besluttede vi at bestige. Sammen med den lokael Guide, som er absolut nødvendig på sådan en tur. Vi startede  turen  tidligt morgen. Det skulle vise sig at være nok den største udfordring som jeg længe har oplevet. Den 10 km. lange  løbetur, Friløbet i københavn som jeg deltog på umiddelbart inden min rejse til Caribien var ren afslapning i forhold til dette. En af grundene til at den blev så hård skyldes  ikke mindst  hurricanen Tomas som fuldstændig havde ødelagt alle stier, træer lå væltede og flere steder var der livsfarlige jordskred ned til undergrunden. Sammenlagt tog turen mere end otte timer og jeg behøver vel næsten ikke at tilføje at jeg stadig en uge efter har store åbne sår på fødder og ben. Når man en sjældent gang holdt en kort  pause,  kunne man nyde udsigten over de velplejede Ganja-marker på de stejle klippeskråninger. Det er den lokale marihuana. I disse svært tilgængelige bjergdale dyrkes disse planter med lokalpolitiets  medforståelse. Nu er alle taget hjem og jeg er alene i næsten otte dage i Rodney Bay Marina men jeg ligger ikke i havnen. Havnen er optaget pga. den store ARC kapsejlads. Så jeg ligger umiddelbart ved siden af i en stor lagune helt beskyttet mod vind og vejr og omkranset af   rigmandsvillaer. Her har der været fest musik  og fyrværkeri i flere dage ja her er dejligt! I disse omgivelser er jeg gået igang med en del forskelligt vedligeholdelsesarbejder som der ikke rigtigt er tid og plads til når der er mange mennesker ombord. Hele forkahytten har fået en makeover, Signe havde et nyt instrument med til autopiloten,  det gamle kunne ikke tåle vand! Det kan det nye heller ikke men nu ved jeg det! Motoren har fået nye filtre og en tiltrængt overhaling. toilettet er blevet renset for belægninger i rørene og pakninger udskiftet.  Jeg har af Jesper og  Linda fået deres gamle otte hestes udenbordsmotor til dingyen  den har ligget på havets bund et døgn. Men min nye/ gamle som  bare var to år havde ligget på havets bund i mere end tre døgn og havde fået så mange skader at jeg bare ville af med den så jeg solgte dentil en mekaniker  for kr. 400,- nypris kr. 9.000,-

Se flere foto

Nu tændes lysene på de tre hjorte som er placeret omkring et juletræ inde midt på den velholdte grønne græsplæne i den store villa lige overfor min ankerplads. Man kan også se lyset fra det store plastikjuletræ inde i stuen, det minder mig om at jeg også skal finde mit juletræ frem, det jeg tog med da jeg sejlede fra danmark i 2004. Man bliver jo lidt sentimental her op til jul. Mine børn barnebarn og respektive kærester kommer i forbindelse med jul og nytår.

Livet er ikke så dårligt og der er vistnok ikke noget alternativ!  Nogle har udtrykt det på en lidt  anden måde;  At tænk hvis man døde og fandt ud af at paradiset det var her på jorden!

Tak for alle hilsner undervejs!

Jeg ønsker jer alle en GODGODJUL, og et lykkebringende  NYTÅR.

3 Comments Tilføj dine

  1. Michael Jensen siger:

    Signe ser slankere ud i virkeligheden…. 🙂

    Tak for en dejlig tur. Og god jul i paradis

    Like

    1. Torill Marie Jensen siger:

      Jeg vil gjerne tilføye at jeg ser også slankere ut i virkeligheten. Flott å se bilder, takk for en flott opplevelse. God jul i sol og varme 🙂

      Like

  2. Erik Lundvall siger:

    Hej Freddy!

    Det är gott att läsa att du har det bra och vi förstår att du njuter av tillvaron. Fortsätt med det! Här uppe i högan nord är det vargavinter, den kallaste och snörikaste december i mannaminne. Det har hunnits med en tur med skidorna på Hallandsåsen hittils, förhoppningsvis ska det bli många fler innan vintern är till ända. Men vi har passerat vintesolståndet och ljuset återfänder sakteliga och innan vi vet ordet av så är det vår igen. Vi är nyligen hemkomna från en tur till Umeå, en liten tripp på 2637 kvm varav mindre än 50 avverkades på halkfri väg. Anledningen till turen var att hämta hem Oskars bohag till Malmö där han ska börja sin polisbana i januari.

    Vi önskar dig en riktigt God Jul och Ett Gott Nytt År med många nya, sköna upplevelser på dina seglatser med Grand Danois.

    Erik och Lena

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.