På kryds i Caribien!

Det er idag onsdag den 16 februar 2011 motoren ligger stadig helt adskilt hos Simpson “The Fixman” på øen Bequia. Men reservedelene er nu ankommet. Den sidste og den vigtigste del kom for to dage siden med “Patric” fra Trinidad. Patric viste sig at være en Coaster jeg havde misforstået det og troede at det var en dame som havde transporteret den tunge nyrenoverede krumtapaksel!

Grand Danois ligger for anker i Admiral Bay. Vi har ligget her i længere tid og er efterhånden blevet kendte ansigter i byen. Folk hilser venligt og spørger os om hvordan det går, og også om hvordan det står til med motoren. Et uheld kommer som bekendt sjældent alene så op til weekenden stod også motoren til gummibåden af! Når man ligger for anker er man dybt afhængig af Dinghyen som den kaldes på disse kanter. Men i dette lille samfund så er der altid nogen som kender nogen og pludselig stod vi på østsiden af øen hos en hvalfanger, hvor der hang en misserabelt udseende Yamaha 8 hk. Prisen kr. 3600 var alt for høj men vi var i en presset situation og mekanikeren som kaldes Dinghy mente nok han kunne få en god motor ud af det. Allerede dagen efter var motoren repareret. Han havde udskifter både cylinder og stempler. Motoren havde nu fået en helt ny lyd som mindede om en ny motor, herligt!
Ombord er vi nu Kamille 26 år og lige uddannet skolelærer fra Esbjerg hun skulle lige ud og prøve vingerne inden starten på et nyt job, hun påmønstrede en sen aften ud for byen Kingstown på St. Vincent hvor vi var ankommet til efter en  vellykket sejlads uden motor. Taxachaufføren ville ikke sætte hende af ved havnen som han mente var alt for usikkert for en nyankommen ung pige. Så vi aftalte at mødes på KFC.! Camille skal være ombord i næsten otte uger og planen er at vi sejler mod Trinidad og oplever det berømte karneval derfra videre til ABC øerne, de Hollandske Antiller. Der skal Grand Danois på land og have et tiltrængt eftersyn. Jeg selv regner med at være hjemme til foråret i Danmark midt i april og er først tilbage igen januar 2012
Jeg valgte at gennemføre en sejlads uden motor, fordi jeg havde lavet nogle aftaler med to garvede sejlerpiger fra FTLF. Det var Elin pensioneret sygeplejerske og Marianne som har en antikvitetsforretning i Hornbæk og Helsingør. De valgte at tage udfordringen op. Grand Danois er god til at krydse, vinden er meget konstant, altid østlig, og det er jo en sejlbåd så hvorfor ikke! I samme periode påmønstrede Pernille og Carina. De er begge

Se flere foto

arkitekter og har absolut ingen sejlererfaring! Det blev til en herlig sejlads i området mellem Sct. Lucia, Martinique og med slutdestination St. Vincent.
På vores ankerplads ved byen Fort De France, Martinique møder vi en dansk familie som vi tidligere havde vinket til adskillige gange undervejs men nu skulle det være og det blev til en rigtig hyggelig aften. De havde solgt alt derhjemme og sammen med deres tre børn var de nu på vej jorden rundt, dog hvis de fandt et spændende sted undervejs så kunne de godt forestille sig at slå sig ned! Se deres hjemmeside

www.ss-luna.com
Det er idag lørdag den 26 februar og vi venter igen på nye reservedele til motoren. Denne gang er det fire nye stempler med tilhørende tværstykker som skal komme fra England. Ak-, ja! sådan er det jo også at sejle, man er ikke herre over vejret det er rimeligt nok men heller ikke så meget andet! Planerne om at anløbe Trinidad og opleve det berømte karneval er udsat på ubestemt tid.
Ventetiden udnytter vi til at sejle til St. Lucia til byen Soufriere, Der ligger vi ved en bøje som er udlagt af de lokale Marine myndigheder. Grand Danois ligger næsten ovenpå et koralrev med masser af levende liv. Ganske få meter fra vores bøjeplads stiger klippesiden op af vandet og her er vi i førsteparket til en sprække med masser af flagermus. Vi er dog ikke helt tilfreds med deres indsats der er stadig en del ganske små irriterende myg nede i vores køjer. De har en mærkelig vane med at angribe knoerne og steder på kroppen som danske myg ikke ville røre ved! og så klør det helt vanvittigt i flere timer bagefter. Her venter vi også på at ny besætning  Aili og Bengt fra Sverige skal påmønstre.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.