Mr. Fixman på Bequia

Det har været en lang-og  til tider opslidende proces at vente på at den hovedreparerede motor skulle tilbage til Grand Danois. Deprimerende at se motoren ligge adskilt i flere dele på et værksted  fordi The Fixman ikke lige kunne finde delene som han havde spredt over det  hele  sammen med en ubeskrivelig mængde ragelse. Da så endelig dagen kom hvor motoren skulle opstartes så viser det sig at starteren er defekt. Det havde jeg orienteret ham om inden men det havde han glemt. Så gik der igen  en uge inden den kom retur fra naboøen St. Vincent hvor den blev sendt til reparation.

Men så oprandt dagen. Min nye gast Hallur og jeg holdt vejret mens The Fixmand satte strøm til og miraklet skete den startede! Dog var glæden ikke så lang fordi kølevandet stod ud af begge vandpumper. Både Søvandspumpen og drikkevandspumpen var utæt.

Nogle uger forinden sejlede Hallur og jeg Grand Danois fra Grenada til  Bequia en distance på ca. 60 sømil. Det tog tre døgn! Dels var båden godt begroet dels havde vi modstøm og for  at det ikke skulle være løgn modvind så vi måtte krydse. Dertil var vinden i perioder meget svag undtaget i de perioder hvor en regnbye medførte vind af stormstyrke. Jeg skal love for at min nye gast fik afprøvet hvad det vil sige at sejle. Men han klarede det fantastisk flot. Selvfølgelig blev han søsyg og kastede op. En enkelt nat hvor han lå i cockpittet og sov krængede båden voldsom og han vågnede og skreg; for fanden Freddy vi kæntrer!

Nu blev det igen ventetid på de nye reservedele til vandpumperne. De kommer fra øen Totola hvor Perkins har en forhandler. Men nu viste det sig at søvandspumpen slet ikke havde kunne klare det lange værkstedsophold de  var simpelthen korroderede sammen.  Det kunne The Fixman godt havde forudset bla. fordi han kort forinden havde adskildt delene.

Nu skulle der handles hurtigt John fra Norge skulle ankomme den 11 december. Så det var med kort  varsel hvis han skulle klare at få en ny pumpe med.

I mellemtiden havde Hallur og jeg sejlet til naboøen St.Vincent for sejl. I en herlig vind og denne gang  med nyskrabet bund. Det havde jeg fået gjort af de lokale som tilbød at gøre det for kr. 1.200,- Det er mange penge i dette samfund hvor mange netop arbejder for det beløb men  i en hel måned. Jeg vidste at det var et kæmpearbejde, jeg havde selv forsøgt men måtte opgive fordi jeg var ved at drukne! Men forhandlede ham alligevel ned med kr. 200,- for pricippets skyld. Det var helt imponerende at se dem arbejde de dykkede helt ned til  underkanten af kølen, alt blev renset af, seks timer tog det. Bagefter da jeg gav ham pengene talte han dem flere gange fordi jeg havde lagt de sidste 200,- til! Jeg bød på kaffe eller øl fordi jeg tænkte at det var hvad de trængte til men de ville have rom. Stærk ROM  på  80 procent som man drikker i små mundfylde hvorefter man skynder sig at slukke den brændende vædske med koldt vand. Det var nogle glade folk der forlod Grand Danois.

På St. Vincent skulle Lenette og hendes barn Alfred på fem år påmønstre De havde aldrig været til søs før så alt var nyt for dem. Vi sejlede igen tilbage til Bequia hvor vi afventede de sidste reservedele. Det bliver nogle lange dage men vi er jo i paradiset og man skal bare huske at nyde øjeblikket så er ventetiden ikke så lang!

Et par dage senere sejlede vi igen til St. Vincent hvor nye gaster ventede på at påmønstre. Det var John og hans kæreste Ann Helen fra Norge og Reikko fra Finland. Nu var der fuldt hus ombord. Nu skulle vandpumpen bare lige monteres så skulle vi være klar til den længe ventede sejlads. Men så enkelt var det ikke motoren startede godt nok men der var tydeligvis noget helt galt.

Vi valgte alligevel at sejle fordi batterierne trængte til at lades op så motoren  kørte i næsten 10 timer. Ankerpladsen som blev anløbet i mørke på øen Canoun var  ikke god der stod en høj sø ind over området så tidligt næste morgen ville vi bare væk derfra. Da jeg drejede nøglen ville motoren ikke starte! Men ved at kortslutte direkte på starteren lykkedes  det alligevel at få den igang. Hallur skulle flyve hjem fra Grenada og da jeg vidste at mulighederne for at servicere båden var større der foreslog jeg at vi sejlede direkte dertil.

Det blev dog et kompromis og vi valgte derfor Union Island som mellemstation. Men også fordi vi trængte til en god nattesøvn. Det blev til rigtigt mange gode timer på øen hvor vi bla. besøgte Happy Island en ca. 100 m2. stor ø møjsommeligt opbygget ved at indsamle sten og koraler og lime dem sammen med cement. Det er er der blevet lidt af eksklusiv bar ud af. Da vi næste morgen var klar til at forsætte ville motoren ikke starte.

Alle øer har en Mr. Fixman og alle kender nogen der kan hjælpe.. det er faktisk det, det meste af befolkningen lever på, det er deres eneste mulighed for indtægt. Også her fik vi bugseret et nyt batteri ud til båden . Det viste sig så at det var dårligere en vores eget. Og den lokale mister Fixman måtte opgive han kunne ikke finde fejlen.

Jeg er snart ekspert i at bugsere båden. Det er klart at folk ombord er usikre det kræver gode nerver at bakse rundt med et skib på 18 tons med en lille gummibåd med påhængsmotor på 8 HK.  Men først og fremmest så kræver det god planlægning og naturligvis hensynstagen til vejr og vind. Og folk i havnen er altid villige til at give en hånd med.

Vi havde en drømmesejlads videre til Grenada med masser af sol og vind. Det lykkedes John at fange en Tun på næsten 1 kilo! Men også en som  var så stor at der skulle to mand til at holde stangen. Indtil fisken eller dyret slap!

Ved ankomsten til Grenada gik jeg omgående igang med at finde en som kunne reparere starteren. Her på øen kaldes han for Mr.Teknik og det lovede jo godt! Men da jeg kom ud til ham og så hvordan han arbejdede. Jeg var der i fire timer og i det tidsrum skildte han starteren ad minds ti gange. hver gang med nye/gamle dele som han hentede i store rustne bunker som lå spredt omkring ham ude i det fri! Det hele endte med at han tog en hammer og bankede to gange hårdt på den og da det ikke hjalp opgav han!

Mr. Salem er Inder og bor i et kæmpepalæ omgivet af tre meter høje mure og diverse overvågningsudstyr. De lokale mente at han måske kunne levere en ny. Det endte med at han sammen med en lokal Fixman arbejde med at få tilpasset nogle stumper så den kunne anvendes i Perkinsmotoren. Det lykkedes prisen var kr. 5000,- Men da jeg på det tidspunkt var indstillet på at tage et fly til Trinidad for at hente en ny der, så var det jo en ganske godt køb!

Besætningen kunne ikke klare denne uvished og det har jeg også en god forståelse for, de valgte at flytte i hus istedet for at bo på en lille båd som i perioder er forvandlet til et smedeværksted.

Idag er det den 24 december. Julestemningen begynder at indfinde sig. Idag skal jeg lige kontrollere at en utæt pakning på motoren, som nu er udskiftet også holder. Så er vi klar  til at forsætte!

I skrivende stund har jeg lige udskiftet en defekt pakning med en jeg selv har skåret ud af en juicekarton. Det ser ud til at holde! Jeg vil ønske jer allesammen en rigtig god jul og et godt nytår.

Det er idag lørdag den 7 januar 2012. Motoren har kørt tilfredsstillende siden juleaften hvor jeg fik en ny starter monteret. Besætningen valgte at holde jul på naboøen Carriacou hvor jeg sejlede til første juledag. Det blev til  9 timers motorsejlads i kraftig  modvind så den nyrenoverede motor blev virkelig afprøvet. Besætningen er nu reduceret med Reikko som valgte at blive hos sine bekendte på øen. Sejladsen forsatte til Petit Martinique  som har specialiceret sig i at yde sejlerne en flot service! Dels er der en tankstation hvor man kan købe billig diesel. Samme sted kan man få vandtankene fyldt op og da Ann-Helen var allergisk over for de lokale myggestik så kom lægen naturligvis ned til konsulation på kajen helt gratis. I dette paradis blev vi et par dage. Nytårsaften blev fejret på Union Island på en restaurant som hedder Lambi. Det er navnet på den spiselige muskel som ligger inde i en konkylie. Vi tilbragte to døgn på Tobaco kays et af områdets aller smukkeste og  levende koralrev. Idag har vi fortøjret ved en bøje på øen Canouan. Det var her vi ankom til på vore vej sydpå til Grenada en sen aften for sejl og uden motor. dengang  var vi tvunget til at holde god afstand til evntuelle grunde. Nu kan vi ligge  helt inde og i læ af land og kan derfor forvente at få en god nattesøvn . Kursen er sat videre mod St. Lucia….

Freddy

4 Comments Tilføj dine

  1. Klaus Rubin siger:

    Fantastisk beskrivelse. Elsker lige at kigge ind på siden, og ind i mellem læse et afsnit.
    Surt du ikke kunne komme til Julefrokost. Den var OK i år !

    I må have en fremragende videre tur rundt i Caribien !!

    Hilsen
    Klaus !

    Like

  2. Erik Lundvall siger:

    Hej Freddy och god fortsättning på det nya året!
    När jag läser om eländes elände med motorn och starmotorn lider jag med dig. Men jag ler också åt mr Fixman som plockar isär motorn utan att ha koll på hur delarna ska moteras igen. Ett gott tips, använd digitalkameran och fotografera efterhand som deomnteringen sker. Då är det lätt att kolla hur monterningen ska göras. Men nu var det ju inte du utan mr Fixman som behövde ett sådant råd och jag misstänker att du undviker den herren i fortsättningen.

    Nu hoppas jag du får njuta av bra väder och många trevliga sjömil under välfyllda segel. Här hemma har vi haft en blåsig december med flera stormar som ställt till bekymmer mpå många sätt. Det enda solen lyser med är sin frånvaro. Även vintern, d.v.s. snö och kyla, håller sig borta. Än så länge bör väl tilläggas. Även om jordaxeln sakta men säkert börjat svänga tillbaka mot solen igen kan vintern koppla ett grepp när som helst. Då tar vi på oss tjocka jackor och varma vantar samt mössa och tänker på dig där du kryssar fram med Grand Danios i ljummet, turkosfärgat vatten.

    Lev väl!
    Hälsningar
    Erik och Lena

    Like

  3. suntrip siger:

    Dejlige hilsner! Hjertlig tak for alle gode ønsker. Og jeg ønsker naturligvis også at i får et fantastisk nytår..

    Like

  4. Thorbjørn Heller Johansen siger:

    Hej Freddy. Jamen det er jo ligesom det skal være – derude i verden. Jeg har oplevet noget lignende i Polske kystbyer, men stoppede genierne og bad om en rigtig håndværker – dét gav respekt blandt de lokale.
    Jeg læser en hel masse på dit website.
    I min optik har du simpelthen bare fundet meningen med livet – og så har du fået fat i en rigtig skiv – når Arne Borghegn er designer plejer kvaliteten er være i top..
    Jeg vurderer at vil sejle tur med dig – jeg gik på røven med en forretning i udenrigshandel, fik gældssanering som er afsluttet februar 2014. Så er jeg 69 år…
    Så pakker grejet og gør klar. Du får lige en mail i god tid om hvem jeg er og så kan vi se ……
    Jeg kan være på havet i mange måneder ad gangen, og er ganske omgængelig (tror jeg selv…) – og så er jeg fri – helt fri – skal ikke noget – skylder ikke noget – manner, det er en ønskesituation ……

    God videre tur derudaf, Thorbjørn Heller Johansen, Fredericia

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.