Julen på Saint Lucia

facebook
Ulrik,Kaptajnen og Mirza

GRAND DANOIS; Båden havde stået på Land i Rodney Bay i næsten ni måneder og det var med stor spænding at vi entrerede indgangen til kahytten.

Ni måneders ængstlig venten blev vendt til glæde fordi der ikke var antydning af levende væsner ombord! Jeg erkender at der tidligere har været kakkerlakker ombord og at jeg hader dem! Min taktik er at placere Kakkerlakhotel altså fælder langs siderne ved køjer og borde derefter sprøjter jeg en hel stor insektspray ind i alle hulrum og lige inden jeg bliver kvalt skynder jeg mig ud i det fri og lukker døren til kahytten…
Sammen med Ulrik 26 år og journaliststuderende ankom vi en sen aften efter en let forsinket indrejse fordi min bagage ikke var ankommet til St.Lucia kufferterne indeholdt 35 kg. vigtige reservedele til båden så det var med en noget trist fornemmelse at jeg måtte forlade lufthavnen i Hewanora.

Grand Danois skulle på dette tidspunkt stå klargjort med flere lag tjæreepoxy påført i bundzonen og slebet og klargjort for de sidste toplag, men virkeligheden svarer ikke altid til forventningerne12 februar 2013 011. Der var udført et stort stykke arbejde under vandlinien, alt gammel maling var fjernet og bunden stod glat og fin næsten lige til at male.

Men jeg havde jo aftalt og betalt for et noget større project. Det viste sig at Manageren i mellemtiden var blevet forfremmet og derfor havde glemt alt om sit tidligere arbejdsområde. Nå-, jeg fik dog beløbet tilbage som jeg havde indbetalt og så var det bare med at komme igang.

Nu var Mirza også ankommet og sammen fik vi ordnet bunden i løbet af nogle dage. Mirza er en musikalsk dame på 56 år og-, skulle det senere vise sig madkunstner. Grand Danois stod klar til at gå i vandet ugen efter vores ankomst til øen.

Tidsnok til at vi skulle modtage vore to nye gaster som er fåreavlere i jylland. En noget jordnær baggrund kan man vel næsten ikke tænke sig for deres drøm om at frigøre sig og komme ud og sejle på verdenshavene. Lige da vi skulle afsejle viste det sig at ankerbatteriet vat stået af. Et nyt blev indkøbt og inden det blev opladet, som personalet i første omgang havde glemt, så gik der yderligere et par dage som vi dog udnyttede med en musikalsk aften sammen med vores danske venner fra båden TAO.

Kursen var sat nordpå og i en hård vind til kuling gik vi for en halv vind, det vil sige at vinden blæser ind på siden af sejlene.  Målet var den Franske ø Martinique hvor vi tilbragte nogle gode dage for anker. Derefter videre til Dominica som stadig er min farvoritø. Øen har alle de mest interessante vandfald, Hot springs, op til 70 floder og den smukkeste regnskov her tilbragte vi en lille uge hvor besætningen tog på udflugt og også oplevede mødet med lokalbefolkningen.

Næste målt var den lille øgruppe Les Sante som hører under den franske ø Guadolupe. Øen er så Fransk at man skal kigge godt efter for se en af de oprindelige beboer!

Nu var tiden inde til at sejle tilbage mod Saint Lucia fordi vores fåreavlere Birgitte og Joachim havde en flybillet hjem den 27 december.

Det er idag den 24 og vi fejrer julen på GRAND DANOIS med tilhørende palmer og varme. Det er lykkedes os at finde noget svineskank som det nok skal lykkes Mirza at få til at ligne en rigtig flæsksteg!
Senere i aften skal vi i den lokale kirke, min søde vaskedame Maggie kommer og henter os så vi kan deltage i festen som hun mente ville forsætte til næste dags morgen!
Jeg har hørt at vejret i Danmark idag lover masser af sne og hvad kan næsten være smukkere sammen med den traditionsrige julemad og familie og venner.

JA DER SKAL IKKE VÆRE TVIVL JEG SAVNER JER!

Glædelig jul, Freddy

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.