Brev fra Ulrik

0206.2013 035Vi sejler fra ø til ø, og ligger mest for anker men går engang imellem i marina for at få Vand og Landstrøm til båden. De bedste steder er dem hvor vandet er relativt roligt så båden ikke gynger for meget når vi skal sove, og hvor vandet er den farve man ser på film, og snorkel mulighederne er fantastiske. Der er dog nogen små nærmest usynlige gobler der svier som brændenælder og man opdager ikke at man har fået en i fjæset før skaden er sket

Vandtemperature er typisk omkring de 28 grader, og luften… tjaa, hvis man har mere end et par shorts og en let T-shirt er man “over dressed”. Nætterne er dog en lidt anden sag, der kommer ofte en del vind hvilket kan være rart til at bringe temperaturen lidt ned men ofte bringer det også regn med sig så man ikke kan sove på dækket.

Jeg har den luksus at have min egen kahyt, dog er luft udskiftningen derinde temmelig langsom så jeg kan typisk ikke sove derinde før efter klokken 1 om natten pga. varmen som synes at blive forstærket når maen stadig er klistret pga alt det solcrem man jo hele tiden går og fedter sig ind i.Båden” står op om typisk mellem 6 og 7, så jeg får ikke så meget søvn, men synes egentlig heller ikke at mangle det… og det er jo Caribbean og der er ikke noget man skal nå.. så hvis jeg bliver søvnig i løbet af dagen, ja så tager man sig bare en “morfar”.

Ingen på båden er indtil videre blevet ramt af søsyge, men vi har også haft nogle fine sejladser med omkring 12 M/s hvor vi enten går på halv vind (vinden lige ind fra siden) eller ind agten for tværs (skråt ind bagfra).

På turen fra St Lucia til Martinique så vi den første hval, på omkring 300 meters afstand, først kunne jeg ikke bestemme racen, men da den senere kom op med hovedet var det tydeligt at det var en kaskelot. Forleden da vi sejlede rundt om Les Saintes så vi en gruppe på 3 pukkel hvaler på omkring 200 meters afstand. På denne skrivende dag så vi Delfiner for første gang, dog kun en lille flok på 3 stykker eller deromkring, og ingen krumspring eller noget…. Dovne dyr!

Solen herovre er uhyre brutal, det tager ikke meget mere end omkring 1½ times ubetænksomhed i solen til at blive grundigt forbrændt. Da faktor 50 på båden slap op var der kun 10 og 15 tilbage, og min hud gik over nogen dage fra at være let brunet (efter den første obligatoriske forbrænding) til at være meget rød og siden mørkebrun og stivnet, hvorefter den kunne hives af i flager, hvorefter igen jeg var lyserød (nogen steder). Jeg er meget glad for at jeg tog min fine (aflagte) skjorte med, selvom jeg må se lidt mærkelig ud når jeg går rundt med kraven slået op på land for at beskytte mod solen som en anden Kejser Ming eller Vlad Dracul!

Skipper er Freddy Andersen, en fantastisk rummelig ældre mand men en hel del yngre i vigør og sind, som kender hver en krog af det sydlige Caribbean. Han elsker vin i alle afskygninger og rom, og det er en fast tradition at man tager en “Sundowner” ved solnedgang. En Sundowner er en drink af den kreative slags af hvad man end kan opdrive på båden iblandet noget rom… jeg prøver bare at undgå drinks de dage hvor de inkluderer Grape frugt, da den hæsligt smagende aldeles vederstyggelige sataniske kugle forårsager en ansigts implosion pga surhed! Der er fandenme ikke nogen der skal prøve at bilde mig ind at Grape frugter kan være søde, hvergang jeg har ladet mig lokke til at tage endnu en smagsprøve at har jeg kun fået bekræftet min egen observation! Jeg tror jeg må stifte “Selskabet for Grape frugtens udryddelse!”

Gruppefoto 03.04,2013 057De øvrige besætningsmedlemmer på båden er 5 smukke piger i alderen 20-24, de er mest fra Københavns området pånær Marie. Og jeg bliver ustanseligt udspurgt a de misundelige lokale der vil vide hvorden jeg kan klare at have 5 koner.. Marie er en frisk pige fra jylland, måske endda lidt for stærk og sej (hun tager nogen vilde svømme ture) der efter at være stoppet i det danske forsvar, besluttede sig for at rejse jorden rundt, hvilket hun begyndte på for 4 måneder siden.

Hendes rejse bliver mest af alt fortaget via couch surfing, og er derfor super økonomisk. Jysk økonomisk snusfornuft sammen blandet med eventyrlyst skal nok få hende lang rundt om kuglen!

Kiwie, fra København, og jeg havde et dagslangt eventyr forleden for at anskaffe benzin til vores påhængsmotor til gummibåden. Hun klarede at komme i land uden sine sko i middags heden på en af de franske øer, hvilket resulterede i at jeg måtte bære rundt på hende på nogen cement veje for at hun ikke skulle få svitset sine fødder. Det må have set bekosteligt ud at en voksen mand gav en voksen kvinde en ridetur på ryggen i middagsheden, iført windsurf trapez, og hende bærende på en Benzindunk.

Vi jokede med at folk måske tænkte at jeg var den stakkels mand hvis strenge kone tvang ham til at bære hende rundt. Heldigvis endte Benzin eventyret lykkeligt, ikke mindst pga mine alt for sjældent brugte fransk kundskaber, men man kommer langt med en smule venlighed og tålmodighed.

Emilie er en snedkerlærling fra KBH, et nips af en pige med en enorm eventyr trang, og fordøjelses kanal der ville give en drage mindreværdskomplekser. Hun kommer vist chilly på sin havregrød om morgenen. Jeg har indtryk af at hun er meget kreativ og udtrykker sin kreativitet gennem sit håndværk.

13 februar 2013 027Lola er en pige med franske aner, og meget til vores misundese tåler hun solen klart bedst pga sine sydfranske far der tydeligvis har været en smule mere solvandt. Lola har på trods af sin vældig feminine figur været på langetur med Skole skibet Danmark, helt op i masterne og hele skidtet! Det stakkels pus savner dog sin kæreste forfærdeligt. så at finde internet lige så snart vi kommer i land har høj prioritet.

Asta har arbejdet på Cafe Luna i Kbh, hvor det faktisk lyder som om at arbejds milijøet var tåleligt selvom der er i Restaurationsbranchen, men er på vej videre til Uni. Hun påstår at hun ikke er den aller mest ferme i et køkken, men forleden aften hvor vi havde mad tjansen sammen lærte hun mig at sætte en Græskar suppe sammen af hvad vi nu havde på båden.. det tog over 2 stive timer.. ingen blender ombord, men resultatet var ikke at kimse af!

Nåh jo! de har i øvrigt alle sammen sære musik tendenser, så fra tid til anden må jeg stikke noget Alice in Chains i ørerne for ikke helt at miste forstanden når Kris Christoffersen synger “ondt i maven” Country Western musik om sprut og smøger og om hvor forfærdeligt livet med en Guitar kan være. Jeg forbander at jeg glemte at få noget Rammstein med, så når jeg kommer hjem skal jeg høre ICH WILL og SONNE for fuld udblæsning!

Det er spændende personer hele vejen rundt, og meget karakteristisk for alle de andre på båden er lyse sind og lattermilde og vi er lykkeligt forskånet tistedeværelse af en Kommandus der på fascistisk vis sætter sig på “de rigtige” synspunkter så der er plads til os alle. Desuden er alle er temmelig dygtige til at kokkererer.

Vi er dog heldigvis 2 personer på madhold, med skiftende makkere, derfor har jeg stadig held til at holde min farlige mangel madlavnings talent skjult for offentligheden, jeg vasker bare op i lidt større grad. På båden tilstræber vi at holde et lavt madbudget, hvilket desværre betyder en mængde stivelse (så jeg er begyndt at tage min præventive medicin) og linser er ikke særlig meget protein, men dog en hel del grøntsager… men det smager altså Skide godt!

Kære Lise, Du skal vide at Freddy omtaler dig som sin “Bedste gast”, hvorpå jeg skyndte mig at tilføje “Nej hvor sjovt, tænk at hans to bedste gaster kommer fra samme familie”… hvilket blev mødt med overbærende latter. Dine sanghæfter er ret populære til fællessang, som jeg dog mest prøver at snige mig væk fra.. guitarer og fællessang er noget der bringer alt for angstrengende minder tilbage til mig.

Jeg er bare ikke ven med dørkarmen indtil toilettet, jeg har ikke mindre en 3 gange knaldet knolden ind i den øverste del så der kom hul i huden. Ikke noget med sprøjtende blod, men let væskende sår x 3 er det da blever til.

Og så! Stor Success! forleden lykkedes det at komme til at Windsurfe på en af de franske øer, udstyret var ikke det bedste, men det fungerede i tilstrækkelig grad til at ligge og tæske frem og tilbage mellem øerne i et par timer i det smukke vand. Jeg fik dog slidt noget hud af på fødderne fordi fodstroppener på boardet var helt færdige, men på forunderligvis har jeg stadig hud på mine hænder… de blødte ikke et eneste sted.

Så det var godt at jeg alligevel tog min egen Trapez med mig, jeg håber at kunne komme til at lave en smule mere Kite eller windsurfing på de kommende øer. Desværre glippede det ved første lejlighed at få taget nogen billeder ude på vandet mens jeg windsurfede, det ville ellers have været fantastisk, jeg har faktisk ingen af slagsen der ikke er taget på afstand fra kysten på trods af de mange år på vandet.

Hehe, forresten har jeg fundet en ny undskyldning til ikke at skulle danse til diverse Raegge parties. Da vi var på Dominica var der inviteret til Raegge night hos Big Papa… og jeg følte mig virkelig ude af mit element, så der måtte tænkes kreativt, og da jeg jo kun er et år fra de fyrre, fandt jeg på at sige: “Det er jeg sku for gammel til”, og den sluger folk sku! HAH! Måske skulle jeg begynde at lyve mig ældre… fx 42 eller så.

Heldigvis havde jeg min telefon med, så jeg gik på youtube og lyttede til Eric Saties Klaver stykker (Gnosiennes, La lune), og når man sidder med telefonen op til øret ser det jo ud som om man taler i telefon, det er jo de færreste der studser over at siden med microfonen er vendt væk fra ansigtet.

Et glimrende socialt skjold hvis man som jeg ikke finder sig nemt til rette til en fest hvor det forventes at man enten danser eller ryger Ganja… det bliver man tilbudt i rigelige mængder herude (ved den fest blev jeg tilbudt det ikke mindre end 4 gange idenfor 10 minutter), til at starte med satte jeg mig hos et Canadisk par, men de var så tilrøgede at der decideret ikke var nogen hjemme. De øvrige fra skibet morede sig vist kosteligt, og skipper endte vist med at give et nummer Karaoke style!

Jeg får læst en del på båden, det er jo rart at når man kommer til at nyt sted og sejladsen er ovre at man kan smidde sig i skyggen med en bog, hvis man ikke er alt for nysgerrig efter at se den lokale “arkitektur” eller hvad der er i de små souvenier shops. Så Tak mor, det viste sig at være en rigtig god ide med den pande lampe, da solen her jo går ned omkring halv syv tiden, og jeg ikke kan lægge mig direkte til at sove.

Jeg kan faktisk bedst lide de franske øer indtil videre, selvom det nu er begyndt at nage mig at jeg ikke har gjort mere ud at at lære sproget bedre, og derfor ikke kan føre særligt fulstændige samtaler med de lokale. De Franske øer er meget europæiske, hvad angår mentalitet og det er tydeligere at de er mere velhavende end de selvstændige tidligere engelse øer.

Det er knap så fornøjeligt at gå i land de steder, jeg føler at jeg pga. min hudfarve har et usynligt skildt over hovedet der siger “come and scam me”, hvis en lokal henvender sig er det oftest at de prøver at slå en for en klat skilling, hvis de da ikke bare direkte beder om penge eller andet. Jeg er dog vild med de mange farvede huse og beklædning, det virker meget mere levende end derhjemme. Det er ikke unormalt at se lyseblå, skrig grønne/gule huse, nogen gange med skrig orange eller Knald røde tage… Skrumpen fra det udre rum ville bestemt holde til her: “Farver og striber”

Marie gav mig et godt tip til at komme omkring og få set de lokale steder, en morgenløbetur. det er jo ikke alt for varmt så tidligt på dagen, og det er en god tid at komme i kontakt med de viksomme lokale folk der er tidligt oppe, på eller anden måde falder jeg i snak med ældre damer på de øer hvor jeg når at tage løbeture.

Hassene Didier var den dame jeg faldt i snak med i Rodney Bay på St. Lucia hvor vi fik en sludder omkring opførelsen af endnu et hotel mellem de 2 resorts der allerede lå i den norlige ende af bugten. Hotellerne/resorts var indhegnede og lokal befolkningen var detfor forment adgang til området og den tilhørende strand.

Det var jo ret Øv agtigt når man tager i betragtning at hotellernes belægnings procent var ret ringe, og en stor del af de opførte ejer luksus boliger stod tomme, så det kan næppe være stort meget andet end noget der kan generere skatte fradrag for udlandske investorer.

Alt i alt er turen en stor succes, jeg får sejlet, solet, surfet (forhåbentlig lidt mere) i fint selskab.

KH. Ulrik

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.