Strandet på en øde ø med fem dejlige piger…

Se foto

Marie har skrevet en beretning om den dramatiske sejlads fra Tortola-til Domminica…

Tirsdag den 14. startede motoren endelig igen. Det var en festdag!
Skipper Freddy, der havde fået nok af motorproblemer, havde mandag besluttet at tage dieselpumpen og et fly til Puerto Rico for at få den renset og fikset. Dagen efter, tirsdag, kom han hjem igen og baksede med de små skruer til pumpen indtil den sad på rette plads…

Under de godt og vel 3 uger i Road Harbour, British Virgin Islands, havde 4 forskellige mekanikere været hele motoren igennem, og den havde fejlet lidt forskelligt fra mekaniker til mekaniker, men Freddy mener at han helt fra start var sikker på at det var pumpen der var noget galt med.
Så da motoren denne gang viste lidt velvilje var det med en smule skepsis, at vi igen begav os ud på havet. Vi nåede dog vores førte mål, den lille sandø “Sandy spit” med kun 2 palmer og en omkreds på 1 min. løbedistance. Endelig lidt forandring.

Efter forgæves at have ledt efter en gasflaske til komfuret i et par havne accepterede vi at sejle med den lille 5kg. reserve gasflaske, som også var ved at løbe tør, men vi fik fyldt vand og diesel op og begav os fredag morgen kl 9.00 ud på den lange tur ned til de sydlige øer med kurs mod Dominica.0206.2013 035
Med omkring 5 knob i gennemsnit havde vi efter 24 timer sejlet 120 sømil.
De to første dage gik som smurt. God vind i sejlene, stjerneklare nætter, hvor vi hver havde vores 2 timers nattevagt og på 3. dagen blev vi budt godmorgen af omkring 35-40 delfiner der glade og fornøjede sprang og legede langs stævnen.

3. dagen var også dagen hvor toilettet rev sig løs, og det viste sig at blive starten på en laaang og farefyldt tur mod Dominica, ikke kun pga det løse toilet, men af følgende grunde:

Den hårde vind og modstrømmen blev efterhånden for meget for de 15 år gamle sejl, og om eftermiddagen havde forsejlet fået nok og sprang i stykker. Pis og lort. Det skulle bare fikses, og med boremaskine, reb og skruetrækker lå Skipper Freddy og undertegnede på fordækket med høje bølger ind over os og fik efterhånden lavet et alternativt forsejl der bare skulle holde resten af vejen til Dominica.0206.2013 033

Lige inden solnedgang (heldigvis) gik storsejlet så. Det blev revet over i en syning oppe i toppen, og igen måtte skipper, og denne gang lillebror op og fikse. Ligesom tidligere blev det ødelagte sejl ordnet i høj bølgegang ved resolut at klippe det ødelagte stykke over, og storsejlet blev hejst igen. Ulrik Styrede med sikker hånd skuden så vi ikke fik det vindsuste forsejl i hovedet.

Klokken var nu 20.00 og besætningen var dødtræt vi valgte at gå tidligt til køjs, velvidende at der stod en hård og krævende nat foran os.
Eftersom der er så meget larm på en båd når der er syv mennesker ombord med nattisseri og forskellige vågnetidspunkter (nu kun 4, eftersom pigerne valgte at tage med fly til Dominica pga. motorproblemerne) har jeg gjort mig til vane at sove med ørepropper og omkring mit vagtskifte kl 02.00 vågnede jeg ved at der blev rodet med motoren, og syntes gennem mine ørepropper at høre de eneste ord jeg ikke ville høre; mand over bord… Nu var jeg lysvågen, og helt stiv i kroppen.

Det viste sig bare at være Freddy der havde besluttet at reparere motoren, så den ikke længere blev overophedet, og nu godt kunne køre i længere tid. Puh.
Men nu var jeg vågen og det var min vagt.
Oppe ved rattet sad Freddy i olietøjet og tog imod den ene bølge efter den anden.
Nu var vi kun 40 sømil fra Dominica, med næsten ingen gas i komfuret, to ødelagte sejl, et defekt toilet og nu og med en løs forbindelse til kompas og GPS, blev de sidste 40 sømil sejlet efter stjernerne, og lyset fra fyrene på land.

Kl 06.24 i morges ankom vi helskindet til Dominica. Der blev lavet kaffe og stor morgenmadsomelet og i dagens anledning et glas til vand, som ellers normalt bliver sparet væk pga. opvasken. I alt godt 300 sømil, 3 døgn med vinden foran på tværs og solid modstrøm på et par knob. 3-4 knob i gennemsnit, og en god historie i baglommen. Hurraa!

0206.2013 057
Kaptajnen

Nu har vi taget sejlene ned, svømmet et par ture rundt om båden og skrevet denne dybtegående rejseberetning fra det virkelige liv.
Om lidt skal vi i land, ind med skraldet der lugter af fisk, fra den King Fish vi fangede undervejs, og ind og have os en kold øl.

I morgen fylder Mads 22 og der skal laves lagkagebunde i trykkogeren, som vi har læst Troels Kløvedal gøre det på Nordkaperen.

Jeg skal være være ombord i næsten to månder og om to dage er vi tilbage på Saint Lucia hvor vi startede. Her skal Grand Danois på Bedding, Freddy og Ulrik tager hjem til Danmark, og Mads og jeg har besluttet at forsøge at båd-hitchike op til Florida i løbet af næste måned – om det kan lade sig gøre eller ej får vi se.
Kærlig hilsen Marie

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.