Fra Les Saintes til Trinidad

IMG_0654

November 06. 2013- marts 31. 2014 –  Kig ind på Les Saintes

Ankom til Rodney Bay Marina sent aften det var mørkt og utroligt varmt. Et hurtigt blik ind i kahytten på GRAND DANOIS bekræftede at alt var som jeg forventede det efter at båden  at båden havde stået tillukket på land i næsten et halvt år.

Den velkendte lugt af dieselmotor og lugten af  de kemikalier som jeg havde sprøjtet med umiddelbart inden jeg lukkede lugerne til, men det vigtigste af alt ikke noget levende liv, jeg hader kakerlakker!

Herligt at være tilbage igen. Satte mig i cockpittet og drak et par glas rødvin men jeg var træt efter den lange flyrejse så jeg faldt hurtigt  i søvn og vågnede først ved sekstiden ved at solen brændte i øjnene, endnu en sejlsæson var begyndt.

Sofie,Amanda og Oskar
Sofie,Amanda og Oskar

 Se foto

Førhen udførte jeg selv alt vedligeholdesesarbejdet på båden men idag har mange gaster valgt at sejle med GRAND DANOIS og de penge som kommer ind bliver brugt til at betale lokale løsarbejdere. Det er anseelige beløb der er tale om 10.000,-  dkr. til svejse og pladearbejde, omkring det samme til indkøb af kvalitetsmaling. Min nye gode lokale ven Elvis han arbejdede for mig  i næsten tre uger og jeg betalte ham omkring 10.000,- kr. Han hilser stadig hjertelig på mig når jeg tilfældigt  møder ham og det er for mig en dejlig tanke at jeg er med til at give et bidrag til den fattige del af lokalbefolkningen.

Tre uger havde jeg afsat til at klargøre GRAND DANOIS og præcis på dagen var den klar til søsætning.

Men en båd ikke bare klar til at sejle når den går i vandet nej der ventede stadig næsten en uges arbejde før den endelig lå i sit rette element  smuk som en svane.

Grand Danois er en kopi af den kendte Swan 43 så jeg fryder mig ofte over hvor smuk og tidssvarende linjerne er. Den er tegnet af den kendte Danske bådkonstruktør Arne Borghegn og bygget af Brødrene Øland i Helsingør.

Kort efter søsætningen ankom mine første gaster en nordmand Glenn, en nordmandinde Rikke og Danske Iben. Vi var klar til at sejle ud på vores første eventyr og kursen var sat mod det verdenskendte Tobago Kay.

Rikke og Iben
Rikke og Iben

Jeg har været der rigtigt mange gange tidligere og i stedet for den sædvanlige rute valgte jeg en alternativ. Det skulle jeg ikke have gjort! Der lød en skurren da båden pløjede sig ind i et koralrev lagde sig på siden og stod urokkelig fast. Efter flere forsøg hvor jeg blandt andet satte fuld forsejl for på den måde at tvinge skibet yderligere ned på siden, samtidig med at motoren gik på fulde omdrejninger. Det er vanskeligt at sætte ord på de tanker og følelser som jeg blev overvældet af i den situation af afmagt og håbløshed. Vi kunne ikke komme af grunden ved egen hjælp. I nogle minutter var jeg overbevist om at dette skulle være afslutningen på den drøm som startede det hele for mere end 10 år siden.

Jeg er ikke religiøs- men tror dog på et højere niveau af retfærdighed! Det lykkedes ihvertfald tre tilkaldte lokale både som næsten er professionelle i den slags grundstødninger at få os fri af grunden  ved dels  at krænge GRAND DANOIS med et reb fra mastetoppen dels ved at to andre både trak skibet ud af revet.

Omkring 10 mand deltog i aktionen og under den efterfølgende diskussion om prisen blev der helt klart taget hensyn til at GRAND DANOIS ikke er forsikret og vi blev derfor efter en kort forhandling enige om et beløb på dkr. 10.000,- som blev fordelt mellem folkene.

Det var med stor lettelse at vi samme aften kunne konstatere at roret fungerede perfekt, og at båden ikke tog vand ind. Der var sket

Marlev
Marley

noget med propellen men motoren fungerede. Jeg behøver vel næsten ikke fortælle at det blev ret sent den aften fordi vi lettere berusede kunne konstatere at vi kunne sejle videre og at jeg kunne overholde de aftaler som jeg havde indgået med nye gaster.

Næste morgen tog jeg mit snorkeludstyr på og tog en runde omkring skroget jeg var overbevist om at selve skroget havde fået nogle enorme buler, men det viste sig at det stort set kun var selv kølen som var blevet ridset. Roret havde havde fået en lille bule, en` på hver siden men det var alt!

Propellen skal have en genopretning og kølen skal slibes og males men alt i alt var vi sluppet billigt efter mit livs værste grundstødning.

Jeg kan stadigvæk gyse ved tanken om at hvad der var sket hvis det var en plastikbåd. Jeg har set mange eksempler rundt omkring hvor bådene stadig ligger som vragrester på revene.

Tak til mine guder at jeg i sin tid valgte at købe en stålbåd.

Jeg havde aftalt med Josheps Bar og Restaurant i Cumberland Bay at vi skulle holde Nytårsaften der. Og sammen med to søde gaster Nina og Susan samt deres veninde oplevede vi en nytårsaften med stort tromme ensemble, reggae-, og ja jeg blev opfordret flere gange at spille et par sange fra mit album. En fantastisk aften sammen med en masse søde lokale folk.

Nina og Susan
Nina og Susan

Kursen var derefter sat nordpå til Saint Lucia hvor fam. Engel ialt tre personer påmønstrede og sammen oplevede vi min ynglings ø Dominica og de Franske øer Les Saintes før kursen igen var sat sydpå for at påmønstre Sofie Leweson og hendes to børn Amanda, og Oskar derefter gik sejladsen sydpå til det berømte rev, men denne gang ad den kendte rute!

Tilbage igen påmønstrede Norske Marianne samt Rose og Lise. Lise er næsten veteran på båden hun er helt bidt af dette nye sejlerliv og kan slet ikke få nok.

Efter en smuttur nordpå sejlede  vi igen tilbage på Saint lucia hvor jeg havde aftaler med nye gaster Dorthe og Lotte. Jeg havde planlagt en natsejlads fra Saint Lucia og  direkte til Trinidad en distance på 240 sømil vi valgte en rute øst for ø kæden for ikke at komme i læ af øerne målet var at opleve det berømte karneval hvilket vi også gjorde men desværre først til afslutningsdagen. Karnevallet var startet næsten en uge tidligere.

Men alligevel en stor oplevelse ikke mindst fordi flere af de ombordværende aldrig tidligere har sejlet en så lang distance som tog to døgn eller 48 timer .

Det har været bemærkelsesværdige fem måneder fulgt med mange uheld dels påmønstrede en norsk misbruger som var helt uegnet til at være på en båd. Han efterlod iøvrigt en pose med lokalt marihuana som er totalt forbudt på båden.

Senere ved Wiux Fort på Saint Lucia oplevede jeg et indbrud på båden som lå for anker et tyveri hvor jeg bla. fik stjålet min nye Ipad samt 1000 EC hvad der svarer til dkr. 2000,-

IMG_0672
Rose og Lise

Min minicomputer kunne ikke tåle vand så den gik ned. Det kunne Ekkoloddet heller ikke som holdt op med at virke. En tre år gammel Garmin holdt også op og for at det ikke skulle være løgn holdt min trofaste WHF. Radio også op med at virke.

Mine telefoner holdt op med at fungere i flere perioder.

En sen aften kunne vi konstatere at Dingyen. Vores livsnødvendige gummibåd var væk. Sammen med lokale folk sejlede vi ud for at finde den men det var umuligt pga. mørket.

Men et døgn efter fik jeg en opringning fra min gode ven Twenny som sagde at man havde fundet den og indleveret den til det lokale politi hvor jeg kunne afhente den.

GRAND DANOIS er i skrivende stund på land på Saint Vincent  Herfra begyndte  hjemrejsen, vi fløj med lokalfly til Saint Lucia og derfra via London til Danmark.

Jeg skylder alle jer som har været ombord en stor tak for jeres bidrag til et fantastisk – udfordrende liv. Det er som bekendt kontrasterne der gør at man mærker livet og jeg skal da lige love for at det kan føles og alternativet gider jeg ikke tænke på!

Jeg nåede rettidig hjem til min gode ven Christian Guldagers 60 års fødselsdag stor fest med tilhørende absolut nødvendig overnatning.

William
William

Men ikke mindst mødet med hele min egen familie nu med fem børnebørn. Det var første gang jeg skulle hilse på Lenas sidste skud på familiestammen han hedder Simon og er fem måneder gammel.

Og hvad kan være mere festligt end at opleve hele familien samlet omkring en af mine livretter som er en middag bestående af Flæskesteg med det hele- hvilken Weekend og hvilken hjemkomst.

Hjertelig tak til jer alle.

Freddy

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.