Fra Haiti til Den Dominikanske Republik
Vi er på farten igen, kursen er sat og stjernerne passer på mig i den lune nat. Jeg sidder og kigger op i Mælkevejen. Og vugges blidt af skibets svajen. Når sejlet fyldes af den milde vind og bølgerne ruller stille ind. Så er der plads til tanker, både store og små og ellers kan man bare sidde og se på. På stjerner der blinker, skyder og jeg ønsker. Mens satelitten forsætter i sit evige mønster. Hvad der er stort, rødt og rundt. Det er månen der står op i den sorte horisont. Og da den endelig kommer op over skyernes tinder. Kan jeg se dens smil og dens runde kinder. Hvad enten månen er en dame eller mand. Så styrer jeg mod den, over det dybe vand. Jeg ser kometens hale der gnistrer og brænder, Mens den falder, hvor mon den lander. Og boblerne bobler i havoverfladen. Men også som lykke helt nede i maven. For havet glitrer i morrildens skær. Og der er ingen steder, jeg hellere vil være, end her.